Annonce
Ugeavisen Ribe

KLUMME: Ribe mit Ribe…..!

Thomas Lomme 56 år og folkeskolelærer.
Mit forhold til Ribe er blevet nærmest patriotisk, og jeg kan både blive sur og stolt, når jeg skal forsvare og fortælle om byen.
Annonce

Efter min ankomst til Ribe i august 1981, hvor jeg som ung 16 årig skulle begynde livet på Ungdomshøjskolen ved Ribe, var mit forhold til byen Ribe lig ingenting. Nu er det efter 40 år nærmest blevet patriotisk. Surt, når jeg skal forsvare den grundet tåbelige politiske om(farts)vejbeslutninger, og stolt når jeg kan fremvise den historiske by til et oversøisk familiebesøg.

-

Mit første møde med byen var som skoledreng i 6.klasse, hvor jeg på lejrskole i Skjern var på en dagsudflugt til Danmarks ældste by. Dernæst som sekstenårig, hvor jeg ser omridset af en kirke så stor, fra omfartsvejen på vej mod Vester Vedsted. Dernæst slag i slag og så teatermedarbejder for børn og unge, der krævede at jeg bosatte mig i byen. Efter otte måneder sad jeg i venteværelset på kommunekontoret og ventede på min samtale med vidunderlige Åse, som var sagsbehandler og som skulle behandle, hvor meget jeg skulle have i bistandshjælp. Hun tog mig alvorligt, behandlede min sag og sørgede for, at jeg også fik til fagforeningskontingentet, selvom jeg ikke anede, hvad en fagforening var!

Men jeg fandt hurtigt ud af at formanden dengang hed Folmer og foreningen Stenbohus. Aftalen var fair nok, for jeg brugte 9-10 timer om dagen på at lave teater for børn og så var der fagligt møde fredag eller lørdag i foreningens klubhus.

Hver måned sad jeg og ventede under trappen på kommunehuset - lige overfor den gamle politistation - for at få udbetalt min ”løn” og gloede direkte ind i et messingpoleret puslespil med titlen ”Årets brik”.

Her blev byens velestimerede virksomheder kategoriseret ind på en ”Artige Verner” tavle for flid, virksomhed og markering på Danmarkskortet. Som ung venstre(orienteret) mand skar det i kontrasterne i forhold til alle de andre gode arbejdende mennesker, som jeg var begyndt at lære at kende i denne dejlige by. Hvor var årets ”gulvspand” eller ”lagermand"?

-

Jeg fandt engang en messingbrik på et loppemarked, som tilforladeligt mindede om dem, der hang på væggen i kommunehusets forhal. Der skulle have stået:” Til ære for Mathis og hans mangeårige veludførte feje-job foran ”Helges pølsevogn” citat slut.

Hvis Årets brik stadig eksisterer - det tror jeg næppe efter Løkkes kommunalreform fra 2005 - men i så fald, så skal årets brik utvivlsomt gå til vort bysbarn Torben Hestehave, som i den grad har fået Ribe på Danmarkskortet. Jeg er ikke økonom, men en brik for veludført plastikarbejde, eksport til tre østlande og en venskabsby i Leikanger kan på ingen måde måle sig i kroner og ører i forhold til den reklame som Hr. Hestehave sørger for, at Ribe får - uden at det koster en krone for handelstandsforeningen, kommunen eller andre interesse organisationer. Tak Torben!!


Uanset om der er lys på Domkirken om aften eller ej, om den røde tråd (stien mellem byen og Føtex) var bedre givet ud som ressource til de fattige borgere i kommunen eller ej, så står vi alle med et fælles ansvar over for den konstruktion, som fremtidens Ribe skal blive en del af.

Fra klummen


Vi sidder hver aften og ser vejret på DR TV 1 og ærgrer os, når det er Arne ”Effing” Prip, som har taget et aftenbillede fra Als, Haderslev eller Tumbøll og som derved bliver aftens vinder. Ofte bliver hans billeder - og de er gode helt klart - kun fremvist uden nærmere omtale, hvorimod Torbens billeder går landsdækkende med benævnelse af den by, vi er fælles om at holde af. I en tid hvor danskerne holder ferie i Danmark er det fed sul på turismens reklameindtjening for byens ve og vel, og vi trænger til det.

-

Efterhånden som jeg har udviklet mig til en lovlydig borger, der aldrig kunne drømme om at parkere uden for de afmærkede felter på Kvickly`s parkeringsplads eller røve en bank, så har jeg udviklet en tro på det bedste for byens handel og vandel. Uanset om der er lys på Domkirken om aften eller ej, om den røde tråd (stien mellem byen og Føtex) var bedre givet ud som ressource til de fattige borgere i kommunen eller ej, så står vi alle med et fælles ansvar over for den konstruktion, som fremtidens Ribe skal blive en del af.

Vælg en brudebutik, brug 2-3 timer på at blive ekspederet af en topprofessionel medarbejder, der giver dig den rette brudekjole, de rette mål og du har skrevet det hele ned. Vel vidende om, at budgettet omkring dit bryllup er omkring 100.000 kroner, så vælger du at gå hjem og bestille din kjole gennem en online handel.

Hvis vi skal undgå den butiksdødelighed, som langsomt gnaver sig ind i de byer, der ligger i en afstand fra Ribe på 7 til 25 km., så skal vi vælge butikkerne i Ribe. Vi skal vælge den service, vi kan få ved at tale med et rigtigt menneske, frem for en robotrådgiver, der er i tvivl om vor eksistens!

Det kunne være en del af opskriften på at bevare dit og mit Ribe.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce