Annonce
Ugeavisen Ribe

KLUMME: Vanens magt

Ole Bladt-Hansen, klummeskribent Ribe. 57 år og kommunaldirektør
Jeg er et udpræget vanemenneske. Jeg hader når der bliver lavet uorden i mine vaner, for jeg skal bruge tid på og forholde mig til at gøre tingene på en ny måde. Andre vil måske kalde det dovenskab, men for mig er det bare vaner eller rutiner.

Vaner er jo i sig ikke selv dårlige. Tværtimod. Amerikaneren Stephen Covey har faktisk skrevet en meget berømt bog, ”7 gode vaner”, om vaner, der er vigtige at udvikle, hvis man vil være en dygtig leder. Jeg ved dog efterhånden med mig selv, at vanedyret i mig ind imellem er den største begrænsning for at tage både store og små beslutninger, fordi jeg med alderen har udviklet en fantastisk evne til at forudse, hvilke ændringer af mine vaner det vil indebære. Det kan gøre selv de mindste beslutninger uoverstigelige.

Nærmest dagligt diskuterer jeg med mig selv, om det er vanen, der er afgørende for mine dispositioner, eller det er udtryk for en rationel gennemtænkt overvejelse om, at det er det bedste at gøre i den givne situation. Det kan være den lille kamp ved middagsbordet, hvor jeg har en dårlig vane med, at der skal spises op, selvom jeg godt ved, at det bedste vil være at lade være. Det er forholdsvist nemt at bekæmpe den vane ved blot at lave noget mindre mad, men der har jeg så en anden vane om ikke at være fedtet, der skal være nok til alle. Et af dagligdagens store dilemmaer.

-

Jeg ved efterhånden med mig selv, at jeg er nødt til at udfordre min vanetænkning og træffe beslutninger, der indebærer, at jeg er nødt til at ændre mine vaner. Det er nødvendigt, hvis jeg fortsat skal udvikle mig og have nye oplevelser, ellers bliver tanken om alle de nødvendige ”vaneændringer” en given beslutning vil medføre en barriere for, at jeg fortsat kan få oplevelser og udvikle mig som individ. Derfor prøver jeg også at træffe beslutninger som tvinger mig til at ændre mine vaner – særligt de dårlige af dem.

For nylig traf min kone og jeg en kæmpestor beslutning, som i den grad ville indebære forstyrrelse og ændring af vores vaner for altid. Måske var det bare fordi, at det skulle gå pokkers hurtigt, men vi bilder os selvfølgelig ind, at det var et bevidst forsøg på at ændre vaner og tvinge os selv til at forfølge vores mål og hjerter.

-

Beslutningen var at sælge det hus, som vi selv havde bygget og boet i i mere end 25 år. Løbende moderniseret og udviklet så det matchede præcist vores ønsker og behov. Super praktisk, bilen kunne næsten køres helt ind i bryggerset, maden lavede næsten sig selv i et moderne køkken, og der var så mange kvadratmeter, at vi ikke behøvede at forstyrre hinanden, selvom flere af vores i alt fire børn var hjemme. En god beliggenhed og et fantastisk naboskab – der var ingen gode begrundelser for at ville væk, eller var der?

Den anden del af beslutningen indebar, at vi flyttede ind i en lejlighed i bymidten i et hus fra 1550, der bestemt ikke er indrettet til en moderne families behov. Nu er der 200 m fra parkeringsplads til indgang og morgenrutinerne har skullet justeres en del, når man pludselig har halvt så mange badeværelser til fire voksne mennesker. Så hvorfor forstyrre sine gode vaner på den måde?

-

For mig giver det energi at møde og være sammen med nye mennesker, men jeg er utrolig dårlig til at opsøge det – og det samme er faktisk tilfældet for min kone. Vores vaner bliver ofte tilrettelagt ud fra de nære cirkler omkring der, hvor vi bor, og hvor vi arbejder. Det er meget bekvemt, når børnene er små og al ledig fritid koncentreres om det praktiske i at få en familie på seks til at fungere, men hvad med den dag hvor vi kun sidder to og kigger på hinanden – hvad så? Vi kan lægge vores vaner om og bruge byens kulturliv, men gør vi det? Vi gjorde ikke, beslutningen er taget, og så må vi se om vanerne følger med.

De første uger har været præget af historisk frostvejr, så al det upraktiske med isskraber og snerydning har vi da oplevet, men jeg har sandelig også taget mig selv i flere gange at have gået ture og hilst på mennesker, som jeg ikke har set i lange tider. Kort sagt, vanerne er under forandring, og det var det der var meningen.

Nogle gange er jeg bare nødt til at tage ubekvemme beslutninger for at ændre mine vaner. Så må jeg tage det sure med det søde og leve med dybfrosne bilruder, upraktiske køkken- og adgangsforhold, hvis jeg vil have belønningen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce