Annonce
Ugeavisen Ribe

Klumme: Verdens vigtigste job

Malene klumme Ribe
Igen er jeg landet i et job som viser sig at være betydningsfuldt og vigtigt – ikke bare for mig, men for samfundet. Og når jeg skriver igen, er det fordi sådan har det altid været– om det var som kassedame, intensivsygeplejerske eller ufaglært i hjemmeplejen. Det handler ikke om storhedsvanvid, men om engagement og at brænde for det man laver.
Annonce

Under coronakrisen er sundhedsfagligt personale udråbt til vor tids superhelte. For mit eget vedkommende blev jeg hevet ud af mit job på projektafdelingen og sendt på intensiv, da der var forventninger om et stort rykind af coronapatienter. Det udeblev, og jeg har endnu til gode at møde en coronapatient. Men glæden og stoltheden ved at kunne bidrage med hjælp i en samfundskrise – den har jeg. Da jeg arbejdede på intensiv, var kerneopgaven der, den vigtigste i verden, og jeg brændte for det, og for at gøre det godt. Sådan havde jeg det også på dialyseafdelingen, i hjemmesygeplejen, i de studiejobs jeg har haft, og da jeg et år var ansat på en bondegård. Jeg elskede de små grise på gården, og fortalte begejstret og varmt om dyrene, hvor vigtigt det var, at opgaverne blev løst rigtigt, og hvilken forskel det gjorde. Familien, ja selv min bedstemor, blev slæbt med derud, så de ved selvsyn kunne se, hvor fantastisk det hele var. Jeg blev naturligvis vegetar efterfølgende.

Jeg har lært, at der er forskel på arbejdsglæde og engagement. Engagement hos en selv, og kolleger, kan højne arbejdsglæden. Er arbejdsglæde ikke tilstede, kan bl.a. faglig stolthed gøre, at man engagerer sig og yder sit bedste. Men det er ikke en langtidsholdbar løsning. Jeg engagerer mig i det, jeg vælger at bruge min tid på, og på sin vis, tror jeg, at jeg kunne finde relevans i og brænde for flere forskellige jobs.

Efter et kort corona besøg på intensiv, er jeg tilbage i mit job på hjertemedicinsk projektafdeling. Og jeg kan fortælle jer, at det vi laver der – dét er også vigtigt. Vi har flere studier i gang samtidig med vidt forskellige patientgrupper, mål og opbygning. De lægemidler, vi har tilgængelige på markedet i dag, er tidligere afprøvet, ligesom vi i projektafdelingen afprøver nye lægemidler i dag. Der ligger et stort arbejde bag at få ny medicin godkendt, og jeg har fået forståelse for, hvorfor nogle lægemidler er enormt dyre. Når der laves forsøg, er patienternes sikkerhed og helbred altid første prioritet, det er et grundprincip, men derudover er der stor forskel på hvor hyppigt patienterne skal komme ind til besøg.

Nogle studier afprøver kendte lægemidler i nye sammenhænge, og andre studier afprøver helt ny udviklede lægemidler. Fælles er, at man forventer at nye opdagelser og viden, kan gøre en forskel for patienterne i fremtiden. Nogle studier kører over få måneder, andre over flere år. For at skabe så sikker og evidensbaseret viden som mulig, er det almindelig brugt at afprøve forsøgsmedicinen op i mod placebo, også kaldet snydemedicin. Forsøgene vil typisk være blindet på den måde, at hverken jeg eller patienten ved, om der er tale om aktiv medicin eller placebo – patienten randomiseres til en af grupperne, og jeg får af computeren besked på at hente præcis æske nr. xxx i medicinrummet. På den måde sikres, at patientens oplevelser ikke er farvet af, at vi ved om der gives aktiv studiemedicin eller placebo. I nogle studier er det endog forbudt for mig at se svar på blodprøvesvar, så jeg ikke på fx et faldende kolesteroltal, kan gennemskue hvad der gives. Det er så spændende, og lidt storhedsvanvid har jeg da – tænk om jeg om 5 år kan sige ”Det der nye lægemiddel – det var jeg med til at afprøve”.

Udover det brede og langsigtede perspektiv, er der det nære og tætte – og det er den daglige kontakt til patienter, som deltager i studierne. Det er en stor og betydende faktor for min arbejdsglæde. For patienterne er der ikke nogen sikker vinding ved at deltage, udover naturligvis den tætte opfølgning og hyppigere kliniske kontroller ved læger og sygeplejersker. Måske får de placebo tabletter hver dag i flere år, men de deltager med ønsket om, at det kan hjælpe andre patienter i lignende situationer. Det er også engagement.

Engagement møder jeg også ved kollegerne. Jeg er omgivet af kolleger, som brænder for det, de laver. Vi giver high fives, når vi får nye patienter med i studier, og der er et stort drive i afdelingen, som man ikke kan undgå at blive revet med af. På den måde kommer jeg på arbejde med energi, og går hjem med energi. Med ønsket om arbejdsglæde og vigtige jobs til alle vil jeg slutte denne klumme, og håber at I alle vil glæde jer (næsten) ligeså meget til sommerferiens afslutning, som til dens begyndelse.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce