Annonce
Ugeavisen Ribe

Kommunalt tilskud til Ribes handelsliv: Kampgejsten har erstattet modløsheden

Peter Lauritzen ser meget lysere på fremtiden for handelslivet i Ribe, efter Esbjerg Kommune har givet et økonomisk tilskud til Ribe Handelsstandsforenig. Foto: Bo Maimburg
Tilskud på 400.000 kroner fra Esbjerg Kommune til Ribe Handelsstandsforening har givet mod og optimimisme hos formanden.
Annonce

Ribe: Ribe Handelsstandsforenings formand, Peter Lauritzen, var yderst bekymret, da den første uge af nedlukningen af Danmark var i gang.

Den bekymring har han i og for sig stadig, men den fornemme håndsrækning fra Esbjerg Kommune med et tilskud på 400.000 kroner til Ribe, Bramming og Esbjerg handelsstandsforeninger har skabt håb, energi og mod på handlekraft.

Peter Lauritzen vil sammen med en gruppe andre arbejdssomme handelsfolk forsøge at få pengene til at vokse.

- Det glæder mig rigtig meget, at vi har fået den håndsrækning fra Esbjerg Kommunes økonomiudvalg. Det skaber glæde og optimisme, og jeg tror, at det var det vi havde brug for i den situation, vi er havnet i. Vi vil forsøge at få pengene til at vokse, så vi ender med at stå med en million kroner. Jeg tror bestemt, at det er realistisk, og hvis det sker, vil vi kunne noget, som ikke ret mange andre byer kan matche, siger Peter Lauritzen.

Han har stor ros tilovers for borgmesteren og de andre politikeres indsats og for deres vilje til at gøre noget. Han vil nu tage kontakt til nogle af de lokale virksomheder og personer, der kunne have en vilje til at være med til at støtte handelslivet i Ribe.

- Vi er trukket i arbejdstøjet, og vi skal vise, at vi her i Ribe har et ganske særligt sammenhold. Det har vi jo lige netop brug for i disse tider. Vi skal alle gøre noget for vores by, og jeg tror på, at vi nok skal komme godt ud af denne krise. Ribe er jo ikke en museumsby, men en by med et helt særligt liv og det skal medvirke til, at vi kommer ovenpå, når Danmark åbner igen.

Vi vil forsøge at få pengene til at vokse, så vi ender med at stå med en million kroner. Jeg tror bestemt, at det er realistisk, og hvis det sker, vil vi kunne noget, som ikke ret mange andre byer kan matche.

Peter Lauritzen, formand Ribe Handelsstandsforening

Annonce

Pengene skal bruges

Formanden forestiller sig, at Ribe Handelsstandsforening er klar med et tiltag allerede, når Danmark vågner igen ovenpå nedlukningen.

- Det hele er stadig så nyt, men jeg kan mærke, at pengene har givet en gejst. Vi skal have nogle folk i gang med at skabe en event så hurtigt som muligt. Ellers er det mit ønske, at vi styrker nogle af de events, vi har i forvejen. Jeg har en klar ambition om, at alle de penge vi får, de skal leve, og der skal være en massiv markedsføring af Ribe og vores gode events. Vores kunder skal kunne mærke, at vi vil noget her i Ribe. Vores næste store planlagte aktivitet er Ribe By Night, og det vil jo være fantastisk, hvis det arrangement bliver endnu større.

- Jeg tror på, at Ribe kommer videre efter krisen, selvom jeg godt ved, at det ikke bliver let, og at der er mange virksomheder, der er i knæ. Vi skal nu gøre det hele lidt bedre, og vi skal investere penge i, at der kommer flere mennesker til Ribe, siger Peter Lauritzen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce