Annonce
Ugeavisen Ribe

Kommune dropper at finde løsning for lys på cykelsti ved Lustrup

Esbjerg Kommune har ikke intention om at finde en løsning på de defekte diodelys på cykelstien mellem Lustrup og Ribe. Foto: René Aunsbjerg Fogh
Lustrup-Damhus Beboerforening har selv betalt for, at der skal være ledelys på cykelstien mod Ribe, men Esbjerg Kommune kan ikke finde en holdbar løsning, og dropper derfor helt lys på stien. Nu søger beboerforeningen selv efter en løsning.
Annonce

Ribe: Nærmest lige siden cykelstien syd for Haderslevvej mod Lustrup blev anlagt for godt fem år siden, har der været bøvl med det diodelys, som skal fungere som ledelys på cykelstien.

Der er mange, der ikke virker, da de tilsyneladende ikke tåler frost og kulde, og nu har Esbjerg Kommune mere eller mindre opgivet at finde en løsning.

- Vurderingen fra kommunens medarbejder på belysningsområdet, der har en ret god indsigt i, hvad der rører sig på markedet, er, at der lige nu ikke findes et passende produkt. Vi igangsætter ikke produktudvikling eller er aktive på anden vis for at finde en løsning, som ikke igen og igen går i stykker, forklarer drift- og anlægschef i Esbjerg Kommune, Morten Andersson, der tilføjer, at kommunen politisk har valgt ikke at tilbyde belysning på cykelstier udenfor bymæssigt bebyggelse.

Hvordan vil I forsvare, at cykelstien uden ledelys vil være bælgragende mørk om vinteren, når det handler om sikkerhed for cyklister?

- Selv en cykelsti uden anden belysning end den, der findes på cyklen er en klar forbedring af sikkerheden for cyklisten, lyder det fra Morten Andersson.

Annonce

Trækker i arbejdstøjet

Finten i det defekte ledelys er, at Esbjerg Kommune, da cykelstien blev anlagt, anbefalede Lustrup-Damhus Beboerforening at investere i netop disse diodelamper, hvorefter beboerforeningen betalte for dem. Derfor ærgrer det Lulu Hjarnø, næstformand i beboerforeningen, at Esbjerg Kommune ikke vil gøre mere. Hun understreger, at ingen kan være tilfreds med, at en "løsning" ikke virker efter hensigten.


Lige nu findes der ikke et passende produkt. Vi igangsætter ikke produktudvikling eller er aktive på anden vis for at finde en løsning, som ikke igen og igen går i stykker.

Morten Andersson, drift- og anlægschef i Esbjerg Kommune.


Lustrup-Damhus Beboerforening vil gerne undgå endnu en mørk vinter, hvor cykelstien ved byen er uden ordentlig belysning. Derfor har man nu selv trukket i arbejdstøjet for at finde en løsning. Arkivfoto

- Vi tolker det svar, at kommunen ikke har kunnet finde et holdbart alternativ til det defekte ledelys som, at vi selv må trække i arbejdstøjet og hjælpe kommunen med at finde alternative løsninger. Det har vi allerede gjort, og vi er ved at undersøge hvad andre kommuner har af erfaringer på området. Vi vil være meget kede af at skulle igennem endnu en mørk vinter på cykelstien. Det er utrygt og usikkert særligt for de mindste, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce