Annonce
Ugeavisen Ribe

Kulturklubben er klar til et nyt år

I maj byder Ribe VikingeCenter kulturklubbens medlemmer ind til en forårsdag med gøgl, madværksted og en ceremoni i Ansgar kirke. Foto: Ribe Vikingecenter
Medlemmer af Kulturklubben i Ribe kan se frem til en perlerække af arrangementer i det nye år.
Annonce

Ribe: Kulturklubben Ribes medlemmer kommer ikke til at kede sig det kommende år. Kulturklubben byder nemlig på en række spændende arrangementer.

I februar spiller Vadehavscenteret ud med en aften om fundene ved Okholm. Her er Claus Feveile fra Sydvestjyske Museer hentet indtil at fortælle.

Generalforsamlingen finder sted 3. marts, og det er en aften, der kan samle medlemmerne. Måske fordi aftenen altid kombineres med et spændende indhold og et godt måltid mad.

I maj byder Ribe VikingeCenter ind til en forårsdag for hele familien med gøgl, madværksted og en ceremoni i Ansgar kirke.

Kulturklubarrangementerne er blandt andet målrettet virksomhedernes medarbejdere og deres familier, og man må konstatere, at medlemmerne gør brug af tilbuddene. Den store opbakning skal selvfølgelig også findes i, at Ribe er en sværvægter indenfor kultur. Det er en kvalitet, der afspejles i de mange arrangementer.

I august er der besøg på Sydvestjyske Museers spritnye museum HEX. Her træder man ind i et mørkt kapitel af Danmarkshistorien og vil komme tæt på fænomenet heksejagt.

Året rundes af med en efterårstur til Noldemuseet i Seebüll, hvor deltagerne blandt andet skal se udstillingen i Noldes Hus. Forud for besøget sørger Ribe Kunstmuseum for både baggrundsviden og kaffe.

I dag tæller Kulturklubben 45 virksomheder, og klubben forventer en øget medlemstilgang i det kommende år. Dels er Kulturklubbens arrangementer velbesøgte, og dels oplever klubben en stigende bevidsthed omkring kulturens betydning i et moderne samfund.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce