Annonce
Ugeavisen Ribe

Kulturskolen er i gang igen

Der var glædelige gensyn mellem guitarlærer Jacob Pedersen og eleverne Matilde og Philippa. Foto: Bo Maimburg
Lærer og elever i kulturskolen har genoptaget deres undervisning i kulturskolen, det skaber glæde i afdelingen i Ribe.
Annonce

Ribe: I sidste uge fik Kulturskolen lov til at starte undervisningen op igen efter at have været lukket ned på grund af corona.

Og det har skabt stor glæde hos både musiklærerne og deres elever.

- Det er rigtig fedt at være i gang igen. Samværet mellem lærer og elever er jo en stor del af glæden ved at spille musik, og det har naturligvis været rigtig svært at bevare den gode undervisning over nettet. Så der er ekstra stor glæde ved at være sammen igen her i kulturskolen, siger guitarlærer, Jacob Pedersen.

Og eleverne deler begejstringen for at være igang igen.

- Jeg har gået til guitar i to år, og jeg har virkelig savnet undervisningen her. Men jeg har forsøgt at øve mig derhjemme, men det er ikke det samme som her på skolen, siger Mathilde Emtkjær Jensen.

- Jeg har virkelig også savnet guitarundervisningen, for det er svært som nybegynder at blive bedre uden at være til undervisning på kulturskolen, siger Philippa Darling Bunk.

Kulturskolen er i fuld gang med at forberede den kommende sæson, og de har flere nye tilbud klar i afdelingen i Ribe i seminarieHuset.

Man tilbyder i det kommende skoleår solo sangundervisning i Ribe, og sanglærer Katrine Kjeldskov laver et kor for børn i 4.-7. klasse, og det er ønsket at udvikle deltagerne som både solo-, og korsangere.

Andre nye tiltag er at oprette et pop/rock juniorband for de 9-12 årige, og så vil man afholde såkaldte ”Banddoktor” dage, hvor man inviterer spirende unge musiktalenter ind til undervisning, som ender med, at de skal indspille den musik, de har lært.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce