Annonce
Ugeavisen Ribe

Lærere på Vadehavsskolen: - Vi har mange positive historier, der kan spredes

Grethe Uekermann har fordel af at have mange timer i 0. klasse på Vittenbergskolen, og derfor har hun mange muligheder for at tænke ud af boksen. Det har flere andre af hendes kollegaer også, og det er sådanne positive historier, der bør fremhæves, mener hun. Arkivfoto: Martin Ravn
To lærere på henholdsvis Vittenbergskolen og Egebæk-Hviding Skole ærgrer sig over, at de negative historier fra folkeskolen ofte fylder mere end de positive.

Ribe: I artiklerne om valg af skole i UGE-Avisen for tre uger siden mente flere lokale byrådsmedlemmer, heriblandt konservatives May-Britt Andrea Andersen, at der for ofte kom negative historie ud fra Ribes folkeskoler frem for de positive. Det er lærer i primært 2. og 5. årgang på Egebæk-Hviding Skole, Hugo Jensen, enig i.

- Ord skaber virkelighed, og hvis man er negativ i retorikken, så bliver det hele selvforstærkende, siger han.

Også Grethe Uekermann, der er 0. klasselærer på Vittenbergskolen, deler, at der er en skævvridning.

Annonce

- Det er ærgerligt, at vi ikke nødvendigvis hører om det, når noget går godt, men det gør vi, når det går mindre godt. Det handler især om at få den gode tone med, når skolerne omtales. Rundt om på Vadehavskolens afdelingerne er der gang i så mange fede ting, og jeg kan især se her i indskolingen på Vittenbergskolen, at vi er en flok lærere, der gør en masse og mere til. Der bliver lavet fede materialer og gode udeskole aktiviteter, så jeg er bare vanvittig stolt af hele indskolingen, siger Grethe Uekermann, der som 0. klasselærer er heldig at i højere grad kunne bestemme over hendes egen tid, da hun har flere timer i klassen og dermed mere frihed til at have emner som besættelsen, det amerikanske præsidentvalg og meget andet.

Gavnligt med hjælp

Grethe Uekermann ærgrer sig over, at de negative historier fylder mest. Mens Hugo mener, at lærerne selv har et ansvar for at ændre det, så kunne Grethe yderligere godt tænke sig med lidt hjælp udefra, eksempelvis fra skolebestyrelsen.


Det er ærgerligt, at vi ikke nødvendigvis hører om det, når noget går godt, men det gør vi, når det går mindre godt. Det handler især om at få den gode tone med, når skolerne omtales

Grethe Uekermann


- Med en skolebestyrelse på tværs af så store enheder må det være enormt svært at skulle perspektivere ud fra helheden, men jeg tror bestemt, at det kunne være gavnligt, hvis den havde mere tid til at komme rundt og se, hvad vi kan på de forskellige afdelinger. På den måde kunne de være med til at sprede de gode og positive historier.

Også på Egebæk-Hviding Skole er der flere gode historier, der kunne spredes.

Hugo Jensen fremhæver brugen af Skyttehuset, som mange lærer fra Egebæk-Hviding Skole gør. Foto: René Aunsbjerg Fogh

-Det seneste år har vi brugt Skyttehuset, der ligger i Vester Vedsted rigtig meget, og det har været rigtig givende for udeskole tilbud eller til undervisning i natur og teknik. Og så har vi startet et spændende projekt med at bygge vores egne højbede, fortæller Hugo Jensen.

Annonce

Mangfoldighed er styrken

Både Grethe Uekermann og Hugo Jensen påpeger, at det er helt legalt, at mange forældre i Ribe søger om at komme på privatskole. Samtidig understreger begge styrken ved folkeskolen, at man kan - og skal - rumme alle.

- Den store styrke er mangfoldigheden. Vi må jo ikke afvise elever, så i stedet gør vi alt for at hjælpe dem bedst muligt. Der har de seneste år været et øget fokus eksempelvis med ordblindeindsatsen for at hjælpe de børn, der har brug for lidt ekstra, siger Hugo Jensen, der dog samtidig begræder folkeskolens udvikling de seneste 10 år, hvor der er kommet færre lærer og flere undervisningstimer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce