Annonce
Ugeavisen Ribe

Landets bedste indefodboldhold mødes igen i Ribe

Niveauet plejer at være højt, når landets bedste hold til indendørs fodbold dyster i Ribe Fritidscenter. Det gør de igen på lørdag. Arkivfoto: René Aunsbjerg Fogh
Lørdag den 28. december afvikles Nørgaard Anlæg Cup for fjerde gang, og det bliver igen et stævne, hvor dygtige fodboldspillere møder op
Annonce

Ribe: Meget kommer til at være som tidligere år, når nogle af de allerbedste indendørs fodboldspillere tropper op i Ribe Fritidscenter lørdag den 28. december til årets Nørgaard Anlæg Cup. De tre foregående år har nemlig vist, at arrangørgruppen har fundet en succesformel for stævnet.

- De foregående års stævner har ramt det, som spillerne efterspørger til sådan et stævne, så vi har ikke lavet særlig meget om i år, fortæller Jeppe Stokbæk fra arrangørgruppen.

Således skal 30 hold dyste om førstepræmien på 25.000 kroner. To af holdene fra sidste års finalepulje er med igen, ligesom alle fra top fem i den foreløbige grand prix stilling er med. I år er der dog færre lokale hold end tidligere hold, men det ser Jeppe Stokbæk ikke nødvendigvis som en skidt ting.

- Det er det stærkeste felt af deltagere, vi nogensinde har haft. Mange hold vil gerne være med til vores stævne, og det betyder så, at der er mindre plads til de lokale hold. Kvaliteten til stævnet er dog øget også hos de lokale deltagere, siger Jeppe Stokbæk, der håber og tror på, at der på nogle af holdene vil være kendte fodboldspillere.

- Der plejer at dukke et par Superligaspillere op. Kasper Kusk (AaB-spiller, red.) står for ét af holdene, men jeg ved ikke om han spiller selv. Derudover tror jeg Mikkel Rygaard fra FC Nordsjælland er med, og så er der rigtig mange 1. og 2. divisionsspillere på de forskellige hold, siger han.

Der er som altid gratis adgang til stævnet, hvor de første kampe begynder klokken 10.00, mens finalekampene begynder klokken 18.50

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce