Annonce
Ugeavisen Ribe

Landsindsamlingen bliver i år digital

Ulla Sundtoft håber på stor opbakning til landsindsamlingen. Arkivfoto
Kræftens Bekæmpelse samler ind digitalt i Ribe, idet bestyrelsen for Kræftens Bekæmpelse har valgt at aflyse husstandsindsamlingen.

Ribe: Der er mange ting her i det danske samfund, der ikke er som det plejer. Den årlige landsindsamling hos Kræftens Bekæmpelse er i år søndag den 11. april.


Vi har valgt at aflyse husstandsindsamlingen, for vi mener ikke, at vi i disse coronatider kan banke på folks dør.

Ulla Sundtoft


Den fysiske landsindsamling er aflyst, men den alternative digitale indsamling bliver stadig gennemført.

- Vi har i stedet for at lave en husstandsindsamling arrangeret, at man kan betale med Mobile Pay på dagen, og der er samtidig en digital indsamling, der foregår fra den 5. til den 16. april. Vi har valgt at aflyse husstandsindsamlingen, for vi mener ikke, at vi i disse coronatider kan banke på folks dør, siger Ulla Sundtoft, der står bag indsamlingen sammen med Thomas Petersen, Dorthea Rahbek, Bodil Tørnquist og Lydia Aaskov.

- Vi er rigtig kede af, at vi har måttet aflyse det igen i år. Vi har de sidste par år arbejdet hårdt på at få en ny struktur, så vi med nogle personlige fyrtårne har fået ansvarlige folk, der har fundet indsamlere i eksempelvis mindre byer som Roager og Spandet.

Der bliver oprettet en lokal indsamlings begivenhed på Facebook, og den vil medvirke til at øge interessen op mod den 11. april. Hvis man ønsker at støtte indsamlingen kan man i perioden fra den 5.-16. april indsætte et beløb på: 54 9641 via mobilepay der er det lokale nummer.

- Vores fyrtårne vil selv medvirke til at øge interessen for deres indsamling på Facebook, så vi håber på at få et godt resultat, siger Ulla Sundtoft.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce