Annonce
Ugeavisen Ribe

Lokal mand giver flot pengebeløb til kulturen i Ribe

Der var glæde i stuerne hos Lise Frederiksen, da Erik Schultz kom med en fornem støtte på 30.000 kroner til musikforeningen Quedens. Foto: Bo Maimburg
Det lille enmandsfirma, E Schultz APS, drevet af Erik Schultz, har givet Musikforeningen Quedens en fornem støtte på 30.000 kroner.
Annonce

Ribe: I Præstegade bor der en mand med sin familie, og manden driver til daglig en lille, men meget velkonsolideret virksomhed, der bærer navnet E Schultz APS.

Virksomheden sælger ydelser til farve og lakindustrien, og indehaveren Erik Schultz har siden, han flyttede til byen i 2001, haft et hjerte der banker for byen. Han har derfor flere gange støttet aktiviteter, der bringer liv i Ribe.

Og nu er han der igen. for han har givet 30.000 kroner til Musikforeningen Quedens.

- Jeg synes, at Ribe er et fantastisk sted at bo, og jeg nyder at bo i en by, der er rig på kultur og som virkelig har noget at byde på over for os, der bosætter os i byen. Jeg synes særlig, at Quedens styrker Ribes kulturliv, og indehaveren af Quedens Gaard, Lise Frederiksen, er bare fantastisk, siger Erik Schultz.


Jeg synes særlig, at Quedens styrker Ribes kulturliv, og indehaveren af Quedens Gaard, Lise Frederiksen, er bare fantastisk. - Og det er simpelthen årsagen til, at jeg har valgt at give dem 30.000 kroner.

Erik Schultz


- Og det er simpelthen årsagen til, at jeg har valgt at give dem 30.000 kroner. Lige nu, hvor rigtig mange ting bliver aflyst, er tidspunktet jo helt perfekt, siger den rundhåndede giver.

Pengene er ikke øremærket, men det er op til foreningen selv at beslutte, hvad de vil bruge pengene til.

Hos Lise Frederiksen bringer støtten virkelig glæde ind i hjertet hos Lise Frederiksen.

- Vi er midt i en tid, hvor vi desværre må aflyse rigtig meget, og det skaber derfor ekstra glæde, når vi modtager så fin en støtte fra Erik Schultz. Jeg bliver virkelig rørt og glad, og støtten vil uden tvivl medvirke til, at vi kan afholde koncerter som ellers ikke var mulige, siger Lise Frederiksen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Ribe

KLUMME: Vanens magt

Annonce