Ribe: Lars Schack Jessen, der igennem de seneste mange år har været en succesrig ejendomsmægler her i Ribe, har lige doneret 25.000 kroner til Ribe Aktivitets- og Historiepark.
Han vil gerne støtte den gode sag, og han ser frem til selv at opleve parken sammen med sine børn.
Lars Schack JessenJeg er selv lige blevet far, og jeg ved, hvor populær en legeplads er hos børnene. Derfor vil jeg gerne støtte projektet, for vi har selv tidligere kørt til Madsby-parken i Fredericia for at få en oplevelse sammen med børnene. Nu kan vi snart se frem til, at der kommer folk til Ribe i stedet, og det er jo stort for byen
- Jeg er selv lige blevet far, og jeg ved, hvor populær en legeplads er hos børnene . Derfor vil jeg gerne støtte projektet, for vi har selv tidligere kørt til Madsby-parken i Fredericia for at få en oplevelse sammen med børnene. Nu kan vi snart se frem til, at der kommer folk til Ribe i stedet, og det er jo stort for byen, siger Lars Schack Jessen.
Han har igennem længere tid holdt øje med udviklingen af parken, og han glæder sig snart til at se det færdige resultat.
- Jeg synes, at det er stort, at Ribes erhvervsliv har vist så stor en vilje til at bakke op om noget, og det er virkelig noget særligt. Der er givet så mange både små og store donationer, og det er da ret vildt.
- Jeg er som ejendomsmægler rigtig glad for de mange kunder, der bruger mig og støtter mig, og det er jeg taknemmelig for. Jeg vil også gerne vise, at jeg i mere end en forstand vil byen, og det er årsagen til, at jeg støtter det gode projekt, siger han.