Annonce
Ugeavisen Ribe

Militærbroer fjernes fra Ribe Å

De midlertidige broer hen over Ribe Å, som ses til højre i billedet, bliver fjernet til efteråret. Arkivfoto: Martin Ravn
Forsvarets Ingeniørtropper fjerner til efteråret de to midlertidige militærbroer, som ligger hen over Ribe Å. Dog vender de formentlig tilbage om et par år.
Annonce

Ribe: De har ikke været i brug endnu, og nu bliver de midlertidige militærbroer, der ligger over Ribe Å, også fjernet. Dog sker det først efter sommerferien, men til den tid kommer der så også - i en periode - bedre forhold til at sejle til og fra Skibbroen i Ribe.

Broerne er som bekendt sat op i forbindelse med klapbroprojektet i Ribe, som nu ind til videre er udsat til foråret 2022. Broerne har givet en markant lavere frihøjde for sejlads, og efter en længerevarende dialog med Forsvarets Ingeniørtropper forklarer man nu fra Vejdirektoratret, at de to broer flyttes tilbage til Skive Kaserne til september.

- Ingeniørtropperne havde en ledig tid i kalenderen i september, så vi blev enige om, at det er det, vi gør. De er mere til gavn der end i Ribe, hvor de vil være til unødig gene for sejlads på åen, siger projektleder hos Vejdirektoratet, Mike Boesen.

- De bliver skilt helt ad og kørt tilbage til Skive Kaserne. De får sådan set en ekstra øvelse ud af det, så de på den måde kan forfine det, de er eksperter i, siger Mike Boesen, der endnu ikke kender den eksakte dato i september, hvor broerne pilles ned.

Projektlederen regner med, at militærbroerne fragtes tilbage til Ribe og samles igen i foråret 2022, inden den nye klapbro opføres og står færdig i 2023, hvorefter Forsvaret så igen vender tilbage til en sidste nedpilning af de to broer.

Ringvejsbroen

De to militærbroer over Ribe Å samt den tilhørende vejdæmning igennem Ribe-marsken bliver først taget i brug, når Vejdirektoratet går igang med at skifte den nuværende ringvejsbro ud med en klapbro.

Broerne måler 42,67 meter i længden og er samlet af 14 stålsektioner. Hver bro har en samlet bredde på 6 meter, hvorpå køresporet bliver 4,2 meter på hver.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce