Annonce
Ugeavisen Ribe

Modernes undervisning i oldtidskundskab: Undervisning på gymnasiet foregår gennem en computerskærm

Anna Mohr Kristensen har ligesom mange andre indrettet sig med arbejdsplads i dagligstuen, hvorfra hun passer arbejdet som gymnasielærer. Privatfoto
Anna Mohr Kristensen er en af de lærere på Ribe Katedralskole, som nu oplever en helt anderledes hverdag.
Annonce

Ribe: Som hos så mange andre er hverdagen hos alle gymnasielærerne også vendt på hovedet. Men selv om der ingen elever er i klasselokalerne, og lærerne ikke er at finde på gangene eller lærerværelserne, så knokles der på livet løs for kunne undervise i blandt andet de afsluttende fag, som eleverne skal eksamineres i om få måneder.

En af lærere fra Ribe Katedralskole, som nu er i fuld gang med at udføre fjernundervisning, er Anna Mohr Kristensen, der blandt andet underviser i græsk, oldtidskundskab og latin.

- Jeg arbejder stadig 7-8 timer om dagen, som jeg ville gøre, hvis jeg var på skolen. Jeg har fået indrettet et lille kontor i hjørnet af stuen, fortæller hun.

En typisk dag for Anna går med at afvikle de skemalagte lektioner via programmet Microsoft Teams, hvor hun kan fremlægge powerpoint, have videosamtaler eller have en dialog med eleverne via chatfunktionen. Derudover skal hun sparre med kollegaerne og følge med i opdateringer fra ledelsen.

Kort om Anna

Anna Mohr Kristensen er 30 år og bor i Ribe. Hun har tidligere selv gået på Ribe Katedralskole og blev fastansat som lærer i 2014. Hun har græsk og latin som linjefag.
Annonce

Besværlig dialog

- Det giver selvfølgelig nogle tekniske udfordringer, for det er ikke alle elever, der er lige stærke til det tekniske. Det er da også lidt underligt at skulle snakke til skærmen, når jeg fortæller en powerpoint, og det er noget mere bøvlet. Vi er ikke pålagt at skulle bruge Teams, men det fungerer fint i mine fag. Jeg ville helst kunne se eleverne i øjnene og se, om de følger med, og dialogen med dem er også noget besværlig. Jeg kunne også bare have lagt opgaver ud, men jeg er glad for den kontakt, jeg har med eleverne på denne måde, siger Anna Mohr Kristensen.

Anna Mohr Kristensen skulle have været i Grækenland på studietur med sin klasse, men den tur blev aflyst. I stedet har hun måtte omlægge undervisningen, og hun håber, at nedlukningen ikke varer alt for længe. Hvis den ender med at trække ud, vil det give hende udfordringer i forhold til de kommende eksamener.

- Det vigtigste er, at eleverne får mest muligt ud af situationen. Hvis der går en måned mere på denne måde, så bliver det lidt presset i forhold til at nå alt det stof, eleverne skal kunne til eksamen. Heldigvis kan jeg via Teams også sætte eleverne til at lave gruppearbejde om noget af det, de skal kunne til eksamen, siger hun.

- Det her er ikke lige så godt som klasseundervisning, men det er det, der minder mest om det, og det er vigtigt at opretholde en så normal hverdag som muligt, siger Anna Mohr Kristensen.

Anna har kontakt med eleverne via videosamtaler, og hendes undervisning foregår via Microsoft Teams, hvor hun skal snakke ind i sin computerskærm. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce