Annonce
Ugeavisen Ribe

Motionsløb i Ribe skal støtte Scleroseforeningen

Anders Wollesen og Danny Nonbo inviterer til et løb med start på Krabbes Allé, der har til formål at støtte forskningen indenfor Sclerose. Foto: Bo Maimburg.
To Ribeborgere inviterer til et løb, hvor deltagerne trækker lod om præmierne.
Annonce

Ribe: Lørdag den 18. januar inviterer Danny Nonbo og Anders Wollesen til et stort løb, der har til formål at støtte forskningen indenfor Sclerose.

Løbet har start og mål på Krabbes Alle, og de to initiativtagere håber selvfølgelig, at der kommer rigtig mange mennesker og løber med.

Danny har selv Sclerose, og han vil gerne bruge løbet til både at udbrede kendskabet til sygdommen og indsamle penge.

- Det er andet år i træk, løbet afholdes, og jeg håber, at vi slår deltagerantallet fra sidste år, hvor der var 50, der løb med. Man kan deltage i tre distancer, og det er ikke et løb, der skal have en vinder, men det er løb, hvor vi gerne skal have det hyggeligt og sjovt. Når løbet er overstået, samles vi alle i et telt, og der er her lodtrækningspræmier, ligesom der er flødebollekast og popcorn til børn, og der er også noget til de voksne, fortæller Danny Nonbo.

Motionsløb Cykelnerven

Motionsløbet afvikles på lørdag den 18. januar klokken 14.00 med start og mål fra Krabbes Alle. Der løbes 1,7, 6,8 og 9,4 kilometer, og det koster 50 kroner for børn og 100 kroner for voksne at deltage. Alle penge, der kommer ind, går ubeskåret til forskning indenfor Sclerose.
Annonce

Godt samarbejde

Anders og Danny lærte hinanden at kende for et par år siden, da de begge deltog i Cykelnerven, som er et løb i Frankrig, der også støtter Scleroseforskningen. Der opstod et godt venskab mellem de to, og løbet her i Ribe er en del af deres samarbejde omkring en senere deltagelse i Cykelnerven.

- Jeg glæder mig rigtig meget over, at Danny og jeg igen i år skal cykle Cykelnerven sammen. De penge, vi indsamler, går i den pulje, vi senere kan overrække til Scleroseforeningen via Cykelnerven, siger Anders Wollesen.

- Det bliver en hård tur, når vi til sommer skal deltage i Cykelnerven, der jo er et løb, der går op af de store bjerge, der er en del af Tour de France løbet. Jeg kan ikke følge Danny, når vi skal opad, men når det går nedad eller på de lige strækninger, er det mig, der er stærkest. Så vi kan hjælpe hinanden, siger Anders Wollesen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce