Annonce
Ugeavisen Ribe

Musik fra badehotellernes æra

Duoen Marott og Kristiansen spiller musik fra en svunden tid på Termansens. Pressefoto
Torsdag den 16. januar spiller Marott & Kristiansen klassisk jazz fra en svunden tid på på Termansens.
Annonce

Ribe:Der er lagt op til en stor aften på Termansens, når duoen Marott & Kristiansen gæster stedet.

De spiller musik fra en svunden tid, og duoen har et helt særligt udtryk, når de spiller.

"Til denne koncert rejser vi tilbage i tiden, til dengang borgerskabet tilbragte ferierne på de danske badehoteller, og hvor tidens underholdning udelukkende bestod af levende musik", skriver bandet i en pressemeddelelse.

Pianisten Søren Kristiansen er, udover at være prisvindende jazzmusiker, pianist i TV2’s populære serie “Badehotellet”. Og det fornemmer man hurtigt, når man lytter til hans virtuose spil. Hvis man har fulgt med i den populære tv-serie, kan man ikke undgå at have lagt mærke til hans fantastiske klaverspil.

Trompetisten og vokalisten Peter Marott er solidt plantet i traditionen, men han har også formået at bringe den op til dato. I 2013 udkom det anmelderroste album “When my dreamboat comes home”, der blev valgt som et af årets 10 bedste udgivelser i Politiken.

Det er årets første koncert på det populære spillested. 6. februar gæster Westcoast Jazz Quartet Termansens, 14. februar er det Dexterity, og 13. marts er det den store danske saxofonist, Jesper Thilo.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce