Annonce
Ugeavisen Ribe

Musik i pinsesolen: Hawaiiklædte søfolk bød på dansk syng-med musik på plejecenter i Ribe

Koncerten foregik i gårdhaven, hvor solen skinnede ned på flere af Dagmargårdens beboere. Foto: René Aunsbjerg Fogh
Der var smil på læberne og godt humør, da Søens Friske Fyre iklædt hawaiiskjorter gav pinsekoncert på Dagmargården i Ribe
Annonce

Ribe: Takket være en donation fra Alice og Tage Sørensens Fond har alle plejehjemsbeboere i Esbjerg Kommune hen over Pinsen fået en musikalsk oplevelse. Ideen var, at de ældre i lokalområdet skulle have noget at glæde sig over, ligesom der skulle spillejobs i kalenderen til lokale musikere. I Ribe var opgaven tilfaldet Søens Friske Fyre, som mandag indtog den særdeles hyggelige gårdhave på Dagmargården.

Her var missionen at sprede glæde og give smil på de ældres læber. I dagens anledning havde Søens Friske Fyre udskiftet sømandstøjet med hawaiiskjorter, og med den påklædning blev der gjort et ihærdigt og egentlig også vellykket forsøg på at fuldføre missionen med sange som Se Venedig og dø og Mormors Kolonihavehus.

Med akustisk guitar, harmonika og vaskebræt sørgede Verner Storm, Torben Prinds og Aldred Storm for den gode stemning. Mens Torben og Verners vaskebræt sad gemt inde under et lag polstring, var Alfreds monteret udenpå ligesom der var påsat både ringeklokke, bækken og horn, hvor sidstnævnte gjorde, at han nu både kunne spille i dyt mol og bot dur.

Det kunne tyde på, at missionen lykkedes i denne omgang, for de ældre både sang med og vippede med fødder og hænder i takt til musikken. Og efter koncerten stak sømændene til søs igen fra skibet, som var tøjret til ved SKibbroen.

25 koncerter

Henover pinsedagene er der blevet afviklet 25 koncerter. Fire af dem stod Søens Friske Fyre for, da de søndag spillede to gange på Margrethegården i Ribe og mandag eftermiddag også spillede på Solgården i Bramming.
Koncerten foregik i gårdhaven, hvor solen skinnede ned på flere af Dagmargårdens beboere. Foto: René Aunsbjerg Fogh
Der blev spillet sange som Mormors Kolonihavehus og Se Venedig og dø, da de tre musikanter indtog Dagmargårdens gårdhave. Foto: René Aunsbjerg Fogh
Beboerne på Dagmargården hyggede sig gevaldigt og nød både det gode vejr og den gode musik. Foto: René Aunsbjerg Fogh
Søens Friske Fyre var iklædt hawaiiskjorter, men formåede stadig at skabe en god stemning med deres pinsekoncert på Dagmargården i Ribe. Foto: René Aunsbjerg Fogh
Med atypiske instrumenter som harmonika og vaskebræt blev stemningen sat. Foto: René Aunsbjerg Fogh
Søens Friske Fyre var iklædt hawaiiskjorter, men formåede stadig at skabe en god stemning med deres pinsekoncert på Dagmargården i Ribe. Foto: René Aunsbjerg Fogh
Beboerne på Dagmargården hyggede sig gevaldigt og nød både det gode vejr og den gode musik. Foto: René Aunsbjerg Fogh
Vaskebrættet, som Alfred Storm spillede på, havde både horn, ringeklokke og bækken monteret på. Foto: René Aunsbjerg Fogh
Beboerne på Dagmargården hyggede sig gevaldigt og nød både det gode vejr og den gode musik. Foto: René Aunsbjerg Fogh
Beboerne på Dagmargården hyggede sig gevaldigt og nød både det gode vejr og den gode musik. Foto: René Aunsbjerg Fogh
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce