Annonce
Ugeavisen Ribe

Musik i Ribe: Rued Langgaard Festival bliver større og mere involverende

Marie Skaaning har ansvaret for festival Student, Karen Bendix for kommunikation og PR, domorganist Birgitte Ebert er initiativtager og en af hovedkræfterne mens Esben Tange er kunstnerisk leder af festivalen.
Igen i år er der Rued Langgaard Festival i den første weekend i september, 2.-5. september, hvor man sætter den lokale komponist over for byen Wien og de to komponister, Alma Mahler og Alexander Zemlinsky.

Ribe: En af de få festivaler, som ikke blev aflyst sidste år var Rued Langgaard Festival, og det er også helt sikkert, at den kunstnerisk anerkendte festival bliver afholdt i år.

Festivalen har eksisteret i mere end 10 år, og festivalen har specielt igennem de senere år været inde i en rivende udvikling. Der er skabt flere koncerter, der har været foredrag, og så er der flere og flere arrangementer, som på forskellige måder bruger Ribes lokaliteter, ligesom de er blevet meget mere involverende.

Det betyder naturligvis også, at arbejdsopgaverne har udviklet sig, og man har derfor også valgt at udvide organisationen bag festivalen.

Annonce

Esben Tange er fortsat kunstnerisk leder, og initiativtager, domorganist Birgitte Ebert, tager sig af en hel stribe arbejdsopgaver. Marie Skaaning har fået  ansvaret for udviklingen af festival Student, mens Karen Bendix er ansat med ansvaret for kommunikation og PR.

- Vi vil gerne brede festivalen ud lokalt, så Ribe by får endnu mere gavn af festivalen. Vi har flere koncerter og arrangementer, som giver gode oplevelser, og som involverer både tilskuerne og byen forskellige måder, siger Esben Tange.


VI vil gerne brede festivalen ud lokalt, så Ribe by får endnu mere gavn af festivalen. Vi har flere koncerter og arrangementer som giver gode oplevelser og som involverer byen forskellige måder.

Esben Tange


Nye projekter involverer unge

Der er blevet sat flere store og nye projekter i vandet i 2021, og det vil også præge festivalen.

Rued Langgaard Masterclass er navnet på et talentprojekt, og så har der været afholdt en konkurrence for landets konservatoriestuderende, og vinderen skal spille på årets festival.

- Festivalens åbningskoncert er med den første vinder af den nystiftede Rued Langgaard Konkurrence, og det glæder vi os til, siger Esben Tange.

Der er desuden skabt nye pædagogiske tiltag som involverer Ribe Katedralskoles elever, ligesom både MGK’ere og konservatoriestuderende bliver involveret i festivalen på flere forskellige måder. Og så er der som noget helt nyt også et projekt, der involverer folkeskolernes 3.-5. klasser. Det består i, at eleverne skal opleve en koncert samtidig med, at de skal skabe tegninger til det.

Annonce

Musik og hygge

Årets festival har et tydeligt østrigsk tema. Publikum vil blandt meget andet kunne opleve Alexander Zemlinskys storværk Lyrisk Symfoni, hvor der er sange og musik der er skrevet af Alma Mahler, men man vil også kunne høre Rued Langgaards orkesterværk Saga Blot, som bliver uropført i sin endelige version fra 1941.

Den store komponist, Wagner, er også på plakaten idet Parsifal bliver opført i en særlig version tilpasset Ribe Domkirke og Domkirkepladsen.

- Det er ikke tilfældigt, at vi har valgt at sætte Langgaard overfor de to komponister fra Wien, Alexander Zemlinskys og Alma Mahler, for de tre komponisters musik passer helt perfekt sammen.

Derudover holdes der Langgaard lounge på Hotel Ribe, hvor man vil kunne møde en række af kunstnerne samtidig med, at man kan nyde et glas Grüner Veltliner fra Østrig eller en Rued Langgaard porter fra Ribe Bryghus.

Ligeledes er der wienercafé med servering af kaffe og kager inspireret fra Wien. Det kommer til at ske i Sct. Catharinæ Kirkes klostergård.

Rued Langgaard

Ved koncerter, foredrag og i Langgaard Lounge optræder endvidere Trio Con Brio Copenhagen, DR Vokalensemblet, Marcus Creed, Slesvigske Musikkorps, Per-Otto Johansson, Trine Bastrup Møller, Jens Søndergaard, Signe Asmussen, Sophie Haagen, Berit Johansen Tange, Birgitte Ebert, Christine Proksch og Bendt Viinholt Nielsen.

Når der afholdes lounge sker det til tonerne af Wiener salonmusik der er lagt i hænderne på Esbjerg Ensembles blæsere.

- Rued Langgaard Festival går i år tæt på drømmebyen Wien omkring år 1900 set gennem komponisterne Alma Mahler og Alexander Zemlinskys musik. De komponerede begge længselsfuld romantisk musik, der har meget til fælles med Rued Langgaard, som gennem hele livet var optaget af verden af i går, og som dyrkede en følelsesladet skønhedskunst.

Esben Tange er kunstnerisk leder af Rued Langgaard festival, og han sikrer, festivalen afvikles på et højt kunstnerisk niveau. Foto: Bo Maimburg

.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Ribe

Der er godt naboskab i Tange: Fællesspisning er populær hos beboerne i fem huse i Tange

Annonce
Annonce
Ugeavisen Ribe

Turisme i Ribe: Den nye destination har et underskud på en million kroner

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Ribe

Ny virksomhed i Ribe: Virksomhed i vækst hjælper iværksættere

Ugeavisen Ribe

Ribe er startby: Kom helt tæt på Cavendish og de danske stjerner

Ugeavisen Ribe

Dennis starter egen klinik for fysioterapi i Ribe

Ugeavisen Ribe

Redningsbåd skal sikre tursejlads på Ribe Å

Ugeavisen Ribe

Mad, keramik og heksehistorie på Quedens

Ugeavisen Ribe

Heksemuseum inviterer indenfor efter lukketid

Ugeavisen Ribe

Ribe Dyrskue kæmpede med vandet - og havde højt besøgstal

Ugeavisen Ribe

Ribes mest underlige pizzaer: Hotdog pizza, en med karrysovs og så en ristaffel pizza

Ugeavisen Ribe

Stor splittelse om ananas på pizza: Kunderne i Ribe vil gerne have det

Ugeavisen Ribe

Ribes pizzeriaejere er enige: Dette fyld vil langt de fleste kunder have på deres pizzaer

Ugeavisen Ribe

25 år med kunst: Fra sygeplejerske til fuldtids kunstner

Ugeavisen Ribe

Gymnasielærere fra Ribe Katedralskole var på togt med forskningsskib

Ugeavisen Ribe

To ejere bliver til tre på Abildskær Gård

Ugeavisen Ribe

Ærligt debutalbum fra moden Ribedreng

Ugeavisen Ribe

Længe ventet: Ribe får sin første sushi-restaurant

Ugeavisen Ribe

Danni fra Ribe har valgt aldrig at være sur

Ugeavisen Ribe

Mentorer giver udsatte børn selvtillid og mod på livet

Ugeavisen Ribe

Familie vil vise sjælden kvægrace frem på Ribe Dyrskue

Ugeavisen Ribe

Lille maskinforretning vil vise sig frem på Ribe Dyrskue

Ugeavisen Ribe

Politiske partier starter valgkampen på Ribe Dyrskue

Ugeavisen Ribe

Dyrskue tager ingen chancer: Tjekker folk ved indgangen

Annonce