Annonce
Ugeavisen Ribe

Musik og balloner i Ribe gågade skal gøre 1. maj festlig

De to karismatiske musikere, bassisten Kristian Bast og guitaristen og sangeren Jacob Pedersen, vil skabe liv i Ribes gader 1. maj. Pressefoto

Ribe: På lørdag er det 1. maj, og det ønsker Ribe Handelsstandsforening at markere med lidt liv og gode aktiviteter i Ribes gader. Det kommer dog ikke til at ske med politiske taler og røde faner, men det bliver derimod med fest og farver.

- Butikkerne vil pynte op til lidt fest og farver, og vi håber og tror på, at vi skaber en livlig aktivitet, som giver en god handel, nu hvor vi har startet genåbningen på en god måde. Vi forventer, at butikkerne markerer det med balloner, blomster, musik, champagne, sjove hatte eller noget helt andet, siger Claus Pedersen, næstformand i Ribe Handel.

Der kommer også musik i gaden, og det er lagt i hænderne på Sun Brothers med de to lokale musikere, Jacob Pedersen og Kristian Bast i spidsen.

- Det er rendyrket nostalgi, når de to kammerater indtager Ribes gågade med musik, der selv får det mest visne menneske til at lytte godt efter. Sun Brothers leverer ægte swingende Rock N' Roll. Man vil høre musik fra blandt andet Elvis Presley, Chuck Berry, Johnny Cash repertoire, siger Claus Pedersen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce