Annonce
Ugeavisen Ribe

Nina har snart tre børn på Riberhus Privatskole: - Mange gode tilvalg på privatskole

Nicolaj Valentin Møller-Christensen skal lige som sine ældre søskende begynde i 0. klasse på Riberhus Privatskole efter sommerferien. Privatfoto
Nina Valentin Møller-Christensen tog et aktivt valg, da den ældste af tre børn skulle skrives op til skole, og her blev tilvalgene i det private skoletilbud afgørende.

Ribe: Når 5-årige Nicolaj Valentin Møller-Christensen begynder sin skolegang på Riberhus Privatskole, gør han sine to ældre søskende selskab på skolen. Dermed starter han ud fra de samme argumenter, som gjorde at den 7- og 9-årige storesøster gjorde.

- Da vi skulle melde vores ældste datter i skole gik vi aktivt ind og kiggede på, hvad vi ønskede. Både jeg og min mand gik i folkeskole, og mens jeg var godt tilfreds, var min mand det i mindre grad, og da han så fik indblik i privatskolens tilbud via nogle bekendte, undersøgte vi det mere, fortæller mor Nina Valentin Møller-Christensen.

- Skolens fokus på idræt og svømning fyldte meget i beslutningen, og generelt kunne vi godt lide, at vi kunne få lidt mere indsigt i hverdagen, mens der også er lidt kortere vej til ledelsen. Kort sagt kunne vi finde mange gode tilvalg med privatskolen, og derfor ser vi det heller ikke som et fravalg af folkeskolen, siger hun.

Oplevelsen med at have børn i Riberhus Privatskole  bekræfter da også valget af privatskolen.

- Jeg synes, vi ser lærere, der aktivt tilvælger skolen, og det giver en anden slags samarbejde mellem forældre og lærere. Lærerne er også meget opmærksomme i hverdagen, og de ser hurtigt tegn på udfordringer i skolen. På den måde synes jeg, at skolen tilpasser sig barnet.

Annonce

Intet anderledes valg

Nina Valentin Møller-Christensen fortæller, at hun som sådan ikke har og vil sammenligne det private og det offentlige skoletilbud, og skolevalget ville da heller ikke være anderledes i dag, hvis det skulle tages.


Vi kunne finde mange gode tilvalg med privatskolen, og derfor ser vi det heller ikke som et fravalg af folkeskolen

Nina Valentin Møller-Christensen


- Vi ville stadig vælge privatskolen i dag, for deres værdier er fuldt ud gældende, og skolen har fastholdt dens profil. Der var derfor ingen grund til, at vores to mindste skulle vælge andet. Vi er absolut tilfredse med privatskolen, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce