Annonce
Ugeavisen Ribe

Nu kan private bidrage til Ribe Historie og Aktivitetspark

Indsamlingen til Ribe Aktivitets- og Historiepark er allerede nået langt, og nu kan private også bidrage. Illustration: Uno-Uniqa Group

Ribe Der er flere private der har forespurgt, om der kommer en privat indsamling til Ribe Historie- og Aktivitets Park. Og nu er den kommet i gang.

- Du kan bidrage økonomisk til etableringen af Ribe Historie- og Aktivitets Park. Vi har i samarbejde med DGI og Ribe Gymnastikforening etableret en gavekonto, som alle kan indbetale på og samtidig få skattefradrag for indbetalingen, dog maksimalt 17.000 kroner. Vi håber at rigtig mange vil bidrage på denne fordelagtige måde, og dermed bringe os endnu tættere på en realisering af parken, siger Jørgen Th. Jepsen, centerleder i Ribe Fritidscenter.

Der kommer ikke en husstandsindsamling, men initiativgruppen bag parken håber at dette tiltag kan erstatte det.


Du kan bidrage økonomisk til etableringen af Ribe Historie- og Aktivitets Park. Vi har i samarbejde med DGI og Ribe Gymnastikforening etableret en gavekonto, som alle kan indbetale på og samtidig få skattefradrag for indbetalingen, dog maksimalt 17.000 kroner.

Jørgen Th. Jepsen


- Vi er kommet rigtig godt fra land med de godt tre millioner kroner, der er kommet fra lokale virksomheder, ligesom Esbjerg Kommune har meddelt, at de bidrager med godt 3,7 millioner kroner samtidig med, at de vil afholde udgifterne ved den løbende drift af parken efter etableringen, siger han.

Hvis man har spørgsmål til indsamlingen kan man også henvende sig til Jørgen Th. Jepsen i Ribe Fritidscenter. Indbetalingen skal ske via: https://gaveindsamling.dgi.dk/DetailedView.aspx?nr=G00115

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce