Annonce
Ugeavisen Ribe

Nu skal Ribe Kloster renoveres for et millionbeløb

Murværket trænger til en kærlig hånd, og klosterforstander Niels Grimstrup glæder sig over, at finansieringen er sikret. Foto: Bo Maimburg
Klosterforstander Niels Grimstrup har sikret finansieringen til, at klosteret kan renoveres næste år.
Annonce

Ribe: Ribe Kloster udgør sammen med Sct. Catharinæ Kirke et af Danmarks mest betydningsfulde og bedst besvarede middelalderlige klosteranlæg.

Men stedet trænger til en restaurering - speciel i klostergården, og med doneringer fra blandt andet Augustinus fonden har man nu sikret, at renoveringen kan starte op næste år.

Det er klosterets forstander, Niels Grimstrup, der står i spidsen for det store renoveringsprojekt i millionklassen.

Det er godt 100 år siden, klostergårdens murværk er blevet renoveret, så det bærer i dag præg af defekte sten og  fuger. Foto: Bo Maimburg

- Klostergården bærer præg af istandsættelserne i 1918-20, hvor man restaurerede gårdrummet, reetablerede vinduesnicher og klostergangene med henblik på tilbageførelse til det oprindelige udsendende. Men der er nu gået godt 100 år, og klostergårdens murværk bærer i dag præg af defekte sten og defekte fuger. Vi har derfor i samarbejde med arkitekt Jørgen Overbys tegnestue fået udarbejdet et forslag til muristandsættelse og kalkning i klosteret, siger Niels Grimstrup.

Vinduesnicherne og klostergangene trænger også til en kærlig hånd. Foto: Bo Maimburg


Der er slet ingen tvivl om, at det vil kunne ses, at klosteret får en stor omgang, for det er trods alt godt 100 år siden, at klosteret sidst blev renoveret.

Niels Grimstrup


Udgifterne andrager samlet set omkring 1.250.000 kroner. Slots- og Kulturstyrelsen har givet et tilskud på 250.000 kroner på baggrund af arbejdes særlige karakter, Augustinus Fonden har bevilliget 700.000 kroner, og sammen med midler fra Almindeligt Dansk Vare- og Industrilotteriet kan istandsættelsen nu endelig gå i gang.

Annonce

Er i gode hænder

- Vi glæder os rigtig meget til at komme i gang, for klosteret trænger efterhånden til en større omgang. Vi starter renoveringen i 2021, og vi har fået murer Finn Jepsen til at stå i spidsen for projektet, så vi har sikret, at projektet er i gode hænder. Fugerne er virkelig slidte, og der er også sten, der er beskadiget, rustne søm der skal fjernes, ligesom gulve skal renoveres, og vælvingerne skal kalkes.

Annonce

100 år siden sidst

- Der er slet ingen tvivl om, at det vil kunne ses, at klosteret får en stor omgang, for det er trods alt godt 100 år siden, at klosteret sidst blev renoveret. Ribe kloster er jo en lidt overset perle, som ikke bare er vigtig for os og Ribe men for hele Danmark. Klostergangene, som dem vi har, kan kun ses ét andet sted i Danmark.

Sct. Catharinæ Kloster

Sct. Catharinæ Kloster stammer fra midten af 1400-tallet. I slutningen af 1400-tallet blev sydfløjen forsynet med udløberfløje mod henholdsvis vest og syd. I 1825-1826 blev udløberfløjen på den søndre fløj af klosteret nedrevet, og herefter gennemførtes en regulering af den sydlige facade. I 1997 har Steffen Søndergaard udarbejdet projekt til omfugning af klostrets sydfacade, som iht. forslaget er blevet udført med en hydraulisk blandingsmørtel.

Det nye renoveringsprojekt omhandler murværksistandsættelse, omfugning, kalkning af vindueslysninger og blændinger, kalkning af klostergange mm og fugning af gulvet i klostergange.

Og han hentyder til de fire fløjes sammenbygning omkring en indre lukket gård med buegange, der underbygger fortællingen om bygningernes oprindelige funktion som kloster.

- Ribe Klosters lukkede klostergård er en oase for den besøgende, lyder det fra klosterets forstander, Niels Grimstrup.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce