Annonce
Ugeavisen Ribe

Ny butik på Ribe Domkirkeplads vil sælge sæbe

Helle Andsbjerg, der står bag Ribe Sæbehus, producerer alle de produkter hun sælger. Privatfoto
Ribe Sæbehus er navnet på en ny butik på Ribe Domkirkeplads, der åbner i denne uge.
Annonce

Ribe: I denne uge åbner Ribe Sæbehus i en af byens bedste beliggenheder i Kælderen Torvet 8 på Ribe Domkirkeplads.

Det er Helle Andsbjerg, der står bag butikken, og hun vil udelukkende sælge sæbe, som hun selv producerer i baglokalet.

Helle har en lang karriere bag sig – dels som kaptajn på en båd, hvor hun har sejlet rundt på de store verdenshave og dels som underviser i ledelse i det samme område.

Men da Danmark lukkede ned, valgte hun at stoppe karrieren for at prøve kræfter med noget helt andet.

- Når man sejler har man også nogle perioder, hvor man har noget fritid, og jeg har brugt den tid på at tage læse biokemi, og den baggrund har inspireret mig til at lave en sæbeproduktion. Det er ikke økologiske sæber, for der er nogle produkter, der er umulige at skaffe økologiske, men der er ingen unaturlige tilsætningsstoffer, og jeg bruger kun rene produkter, når jeg producerer sæbe, creme og andre relaterede produkter. Jeg har lige nu omkring 30 produkter, som jeg er klar til at sælge, når jeg åbner butikken, siger Helle Andsbjerg.

Annonce

Søger lokale råvarer

Og udvalget af varer vil udvikle sig. Det er også hendes plan, at hun vil lave events, som eksempelvis kan være en dag, hvor børn lærer at lave sæbe eller et arbejdende værksted, hvor man ser hende skabe produkterne.

- Jeg vil så vidt det er muligt bruge lokale råvarer, og jeg håber at lokale producenter kontakter, når jeg har åbnet. Der er så mange gode lokale råvarer, som jeg gerne vil bruge, men jeg skal selvfølgelig lige have kendskab til det. Jeg bruger jo honning, bivoks og rapspolie, og det vil jo være dejligt, hvis jeg kan bruge det, der kommer her fra området, siger hun.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce