Annonce
Ugeavisen Ribe

Ny hjemmeside: Madbestilling hos Kvickly sker nu med få kliks

Peter Lauritzen har set stor fremgang i salget af hverdagsmad fra Kvicklys delikatesse, og nu gør ny hjemmeside det endnu nemmere for kunderne at bestille maden. Foto: René Aunsbjerg Fogh
Hjemmeside er nu lanceret, hvor man kan bestille hverdagsmad og festmad ud af huset hos Kvickly Ribe.
Annonce

Ribe: Er du til en hurtig gang medister eller boller i karry i stedet for en pizza fra et af byens pizzeriaer, så kan Kvickly Ribe nu være endnu mere behjælpelig end hidtil. Hverdagsretter, sandwich og andet mad ud af huset har længe været en mulighed fra varehusets delikatesse, men nu bliver bestillingen gjort en del nemmere med en ny hjemmeside med adressen www.kvicklyribe.dk.

- Lanceringen af hjemmesiden er et skridt længere hen mod endnu mere nemhed for vores kunder. Hjemmesiden har været efterspurgt, og den letter desuden arbejdet hos personalet i delikatessen. Det er derudover også endnu et skridt hen mod, at et varehus som vores skal være et sted, hvor man kan mere end bare handle ind, siger varehuschef Peter Lauritzen, der har set en vækst på salget af mad fra delikatessen på 40-50 procent over de senere år.

Nogle af hverdagsretterne vil kunne fås kort tid efter bestilling, mens der vil være længere ventetid på andre retter. Uanset hvad vil maden være spiseklar ved afhentning. Derudover kan man bestille smørrebrød, snitter, pålægskagemand samt buffeter og anden festmad.

Peter Lauritzen har desuden en plan om, at maden sågar vil kunne afhentes uden at skulle ind i butikken.

- Vi regner med at kunne åbne et drive in ved vinduet til slagterafdelingen på bagsiden af butikken i løbet af foråret. Håbet er, at vi kan ramme et segment af kunder, som, når der er for lidt tid til madlavning derhjemme, køber aftensmaden hos os frem for på et pizzeria eller lignende, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce