Annonce
Ugeavisen Ribe

Ny legeplads i Gredstedbro: Tarzanbane skal udvikle børnenes motorik

Som noget af det sidste, inden legepladsen er helt færdig, blev der kørt faldsand på hele området, hvor legepladsen er bygget. Foto: René Aunsbjerg Fogh
Den nye legeplads på Gredstedbro Skole er større end den tidligere, og den motiverer mere til kropslig udfoldelse.
Annonce

Gredstedbro: Efter 12 år med den samme og efterhånden ret slidte legeplads, så får Gredstedbro Skole Vadehav inden længe en helt ny en af slagsen. Håndværkerne har nemlig de seneste uger arbejdet på fuldt drøn med at sætte den op, og når det er gjort, kan børnene på skolen og i byen boltre sig på en større legeplads, hvor der er gjort mange tanker om udformningen.

- Den nye legeplads breder sig over et større område end den gamle, og i forarbejdet til legepladsen har både elevråd, personale og ledelse kommet med input til legepladsen. Her har vi blandt andet haft fokus på, at legeredskaberne skal udvikle børnenes vestibulære og kinæstesi sans (hhv. balance- og bevægelsessansen samt fornemmelsen for muskel- og ledfunktion, red.), og det gør de ved blandt andet at vende på hovedet og dreje rundt. På den måde er legepladsen nok mere kropslig, siger Michael Sommer Larsen, der er pædagogisk leder på Gredstedbro Skole Vadehav, der tilføjer, at der vil være en tarzanbane ligesom tidligere med net, svævebane, balanceredskaber og lignende, og at de forskellige dele vil være forbundet med hinanden, så lege som "jorden er giftig" er oplagte.

Når legepladsen er færdig, er det planen, at eleverne på de forskellige årgange får lov til at boltre sig på redskaberne som en del af undervisningen.

- Jeg håber også på, at legepladsen kan blive et trækplaster for byen, så familier og børn også vil bruge den i weekenderne og efter skoletid. Der må godt være en masse leben derude, siger Michael Sommer Larsen.

Nogle af legeredskaberne skal udfordre børnenes vestibulære og kinæstesi sanser. Foto: René Aunsbjerg Fogh
Når legepladsen er færdig venter der en tarzanbane, som børnene frit kan lege på. Illustration: Kompan
Som noget af det sidste, inden legepladsen er helt færdig, blev der kørt faldsand på hele området, hvor legepladsen er bygget. Foto: René Aunsbjerg Fogh
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce