Annonce
Ugeavisen Ribe

Nye kræfter i køkken og restaurant på Hotel Dagmar

Claus Borgmeyer Lauridsen og Johnny Dueholm Madsbjerg er henholdsvis ny køkkenchef og ny restaurantchef på Hotel Dagmar. Foto: René Aunsbjerg Fogh
Der er kommet ny restaurantchef og ny køkkenchef på Hotel Dagmar. Den ene kommer med masser af erfaring, mens den anden skal udvikle sig yderligere.
Annonce

Ribe: Når gæster fremover besøger restauranten på Hotel Dagmar, kan de meget vel blive mødt af 40-årige Johnny Dueholm Madsbjerg. Han er ny restaurantchef og således vendt hjem til rødderne og til det sted, hvor han for 23 år siden blev uddannet tjener.

Det gør han efter en årrække i udlandet, hvor han blandt andet har drevet et hotel i England og arbejdet i eksempelvis Kasakhstan og Grækenland.

- Hotel Dagmar har nogle steder et ry for at være for dem med penge og være et meget fint sted, men den opfattelse vil jeg gerne have brudt ned. Der skal være en højere vægt på oplevelsen og stemningen, når gæsterne besøger hotellet, siger han.

Annonce

Et trin op i køkkenet

Noget af den mad, Johnny Dueholm Madsbjerg skal servere for gæsterne, skal laves af en ny køkkenchef. Dog er Claus Borgmeyer Lauridsen et velkendt ansigt i køkkenet, da han inden for et par år er gået fra at være kok til souschef og til nu at være køkkenchef - og det som blot 23-årig.

- Jeg har høje ambitioner for mig selv, og det her trin op passer fint med dem. Det er fedt med en mulighed for at udvikle mig. Jeg havde ikke regnet med at skulle blive køkkenchef, men det er jeg nu, og så vil jeg også gerne bidrage til at det i forvejen høje niveau på Hotel Dagmar fortsat hæves, siger han.


Hotel Dagmar har nogle steder et ry for at være for dem med penge og være et meget fint sted, men den opfattelse vil jeg gerne have brudt ned. Der skal være en højere vægt på oplevelsen og stemningen, når gæsterne besøger hotellet,

Johnny Dueholm Madsbjerg


Claus Borgmeyer Lauridsen går op i at bruge friske og lokale sæsonvarer, ligesom hans mad har et klassisk strejf uden helt at være det.

Ud over det nye team under sig kan hotelchef Allan Jakobsen glæde sig over, at en af hotellets nyuddannede tjenerelever, Kevin Klarskov Andersen, fik en bronzemedalje efter sin afsluttende svendeprøve.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce