Annonce
Ugeavisen Ribe

Pernille Rosendahl giver koncert i Ribe Domkirke

Pernille Rosendahl spiller i Ribe Domkirke 21. marts. Pressefoto
Musikforeningen Quedens Gaard står bag en koncert i Ribe Domkirke 21. marts med den danske topsanger Pernille Rosendahl.
Annonce

Ribe: i foråret drager Pernille Rosendahl på turné til nogle af Danmarks smukkeste rum, nemlig kirker og museer.

Et af de steder, hun kigger forbi, er således Ribe Domkirke, og det sker den 21. marts. På sine seneste tre turnéer har hun markeret sig med unikke koncerter i nogle af landets mest stemningssættende oplevelsesrum, og det er efterhånden blevet et adelsmærke for hende at turnere på den måde.

- Vi skal samles i det musikalske fælleskab og give hinanden et stort musikalsk kram. Bandet og jeg åbner op for et rum, hvor man kan komme ind og mærke sig selv. Vores ønske er, at vi kan give folk en lille stund, væk fra verdens vildskab, hvor vi kan samles om håbet. Og visheden om, at intet varer ved. Heller ikke denne nuværende situation. Sangens væsen har hjulpet os gennem mange tider. Ligeledes vil den hjælpe os gennem denne. Derfor har vi også valgt at synge flere danske sange, siger Pernille Rosendahl.


Vi har før haft besøg af Pernille Rosendahl, og hun er jo en super dygtig sangerinde med en fantastisk smuk stemme. Og hun spænder meget bredt, og så har hun bare en rigtig god udstråling.

Lise Frederiksen


Det er Musikforeningen Quedens, der står bag arrangementet, og Lise Frederiksen glæder sig over at de har fået hende til Ribe.

- Vi har før haft besøg af Pernille Rosendahl, og hun er jo en super dygtig sangerinde med en fantastisk smuk stemme. Hun spænder meget bredt, og så har hun bare en rigtig god udstråling, så jeg glæder mig til, at vi kan præsentere hende i Ribe Domkirke, siger Lise Frederiksen.

På sin turné vil Pernille Rosendahl, der blandt andet er kendt fra bands som Swan Lee og The Storm, fremføre et intenst og nærværende repertoire fra hele sit bagkatalog, toppet med egne fortolkninger af nogle af Danmarks mest velskrevne salmer som klinger dybt i folkeåndens navn.

Billetsalget er startet, og de kan købes via www.bill.et/pernillerosendahl

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce