Annonce
Ugeavisen Ribe

Polsk kærlighedsdrama under den kolde krig

Annonce

Ribe: Skæbnen og landegrænser mellem Øst - og Vesteuropa før jerntæppets fald er hovedingredienserne i den prisbelønnede polske film Cold War, som Ribe Filmklub viser onsdag den 13. november klokken 19 i Fællessalen, seminarieHuset.

Vi er i efterkrigstidens Østeuropa, hvor passioneret kærlighed opstår mellem den iltre Zula og den stoiske Wictor. Zula kommer fra fattige kår, med lig i bagagen og ambitioner om at overleve for enhver pris. Da hun udvælges til at sprede budskabet om de kommunistiske værdier i en statsstøttet musik-trup, er målet om et bedre liv endeligt inden for rækkevidde. Men i truppen mødet Zula den ligeledes kreative, men langt mere idealistiske Wictor, og nye følelser blusser frem i den smukke temperamentfulde kvinde. Men de elskende håndterer krigstraumet og deres nyvundne frihed på vidt forskellige måder, og snart skilles de ad af skæbnen og landegrænser.

Dramaet Cold War er Oscar-vinderen Pawel Pawlikowskis opfølger til den mesterlige film Ida. Der er som sædvanlig gratis adgang for alle. Ribe Filmklub drives i et samarbejde mellem Biografforeningen Dagmar og Ribe Bibliotek.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce