Annonce
Ugeavisen Ribe

Quedens er klar til gæster inde og ude: Meget stor glæde at spore på Quedens

Parasollerne er sat frem i gårdhaven på Quedens Gaard, og derfor er Lise Frederiksen og resten af personalet klar til at genåbne på onsdag for både inde- og udeservering. Privatfoto
Lise Frederiksen ser frem til at restauranterne igen må have gæster, og der er en særlig stor glæde at spore over, at det både bliver med indendørs og udeservering.

Ribe: Lise Frederiksen stråler af begejstring, da hun bliver spurgt, om hun og Quedens Gaard genåbner onsdag den 21. april.


Jeg ser virkelig frem til, at vi må genåbne, og det bliver vidunderligt med liv i gaden igen. Vejr meldingerne ser jo rigtig godt ud, så vi håber, at vi kan give folk en god oplevelse

Lise Frederiksen


Annonce

- Jeg ser virkelig frem til, at vi må genåbne, og det bliver vidunderligt med liv i gaden igen, så vi håber, at vi kan give folk en god oplevelse. Og det er naturligvis ekstra godt at vi også må have gæster indenfor, siger Lise Frederiksen.

Hun har indkøbt nye tæpper og varmeapperater til dem, der vil sidde udendørs ved gågaden eller i gårdhaven, og så er alle parasollerne sat op og gjort klar til den nye sæson.

- Vi har forberedt os, og vi har gjort vores dejlige gårde klar, for vi regnede jo kun med at det handlede om udendørs servering. Jeg føler, at vi er rigtig godt rustede til at tage imod vores mange trofaste kunder.

Lise Frederiksen og medarbejderne har trimmet menukortet, så der er knap så mange retter på for at mindske madspild.

- I første omgang kører vi med et formindsket menukort. Vi havde selvfølgelig håbet på, at vi måtte have folk inde i cafeen, men vi havde ikke ventet det. Så det er naturligvis en ekstra god nyhed, siger hun.

- Men jeg tror, at vi alle – både medarbejdere og venner af huset - her på Quedens, har det som en hest, der står og skraber af begejstring for at komme i gang.

Hun understreger, at der har været mange bekymringer de seneste måneder.

- Der er nogen der tror, at os der har haft lukket nærmest har haft ferie. Men det er jo slet ikke tilfældet, for det er naturligvis ikke sjovt at holde sin restaurant lukket, siger Lise Frederiksen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce