Annonce
Ugeavisen Ribe

Rønn-Simonsen runder to skarpe hjørner

Asbjørn Rønn-Simonsen fylder 80 år og fejrer samtidig 50-års jubilæum som bestallingshavende advokat med møderet for højesteret. Privatfoto.
Asbjørn Rønn-Simonsen kan fejre både 80-års fødselsdag og 50-års jubilæum som bestallingshavende advokat med møderet for højesteret.
Annonce

80 år: Advokat Asbjørn Rønn-Simonsen, Skovshoved, fylder den 17. juni 80 år og kan samtidig fejre 50-års jubilæum som bestallingshavende advokat med møderet for højesteret.

I Ørestadens spæde start var Rønn-Simonsen som formand for Amager Erhvervsråd med til at planlægge områdets udvikling og samarbejdet på begge sider af Øresund.

Den tidligere student fra Ribe Katedralskole har gennem årene ført en række højt profilerede retssager.

I 1980’erne var det i forbindelse med flere civile sager mod Mogens Glistrup om hans trækprocent på nul, mens det i 1990’erne var skibsanpartssagerne og sidenhen de omfattende Christianiasager i 2000'erne, der af Asbjørn Rønn-Simonsens sager havde stor bevågenhed.

Annonce

Livslang kærlighed til musikken

”Give it boy” var rådet fra Louis Armstrong, da Rønn-Simonsen som 16-årig stod med den verdensberømte musiker bag scenen i Aarhus og deltog i en jamsession på sin klarinet.

Der er blevet levet op til Louis’ råd. Som søn af en akademisk musikalsk familie er musikken kommet ind med modermælken, så jurastudiet blev finansieret som jazzmusiker i nattetimerne i Nyhavn, selvom det var den klassiske musik, der blev foretrukket.

Ønsket om en musikkarriere blev bremset af faderen med økonomiske argumenter, så kammermusikken blev fritidsinteressen.

Rønn-Simonsen har bibeholdt kontakten til musiklivet via sit formandskab for komponisten Rued Langgaards Fond.

Annonce

Fødselsdagen og jubilæet fejres med Miss Jackie

Asbjørn Rønn-Simonsen har haft en livslange glæde ved veteranbiler, som holdes i live ved at deltage i veteranbilrallyer. For tiden er den sorte Jaguar E-Type, kaldet ”Miss Jackie”, der er den foretrukne klassiske bil.

Rønn-Simonsen har været initiativtager til og arrangør af adskillige store flerdagsarrangementer for Jaguarer, så ”Miss Jackie” kan forvente at blive luftet, når fødselsdag og jubilæum løber af stablen.

Fødselsdagen og jubilæet fejres med livsledsageren, kunsthistorikeren Lene Wessel Falk, de to sønner og svigerdøtre, samt tre sønnesønner.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce