Annonce
Ugeavisen Ribe

Ribe BK smed 2-0 føring væk på 15 minutter: - Vi kan ikke være skuffede

Ribe BK kunne juble to gange over scoringer, men i sidste ende sluttede kampen mod Bramming B 2-2. Arkivfoto
Bramming B udlignede til 2-2 i det 91. minut i kampen mod Ribe BK, der ellers var foran 2-0 med et kvarter tilbage. Bramming var dog det bedste hold på banen.

Fodbold, serie 1: Bramming B - Ribe BK 2-2 (0-1)

0-1 Thomas Clausen, 0-2 Mathias Roager Hansen, 2-1 Søren Hansen, 2-2 Simon Troelsen.

Når et fodboldhold er foran med 2-0 et kvarter før tid, så er man i langt de fleste tilfælde skuffede og ærgerlige over, hvis det ikke bliver til en sejr og tre point. Men sådan var det ikke hos Ribe BK træner Klaus Nielsen lørdag eftermiddag efter lokalopgøret mod Bramming B.

Annonce

Ribe BK var nemlig kommet foran 2-0, men hjemmeholdet reducerede til 2-1 efter 75 minutter og udlignede i det 91. minut.

- Jeg kan på ingen måder være skuffet over resultatet. Bramming trykker os meget effektivt i bund og har tilløb til mange chancer i løbet af anden halvleg, da vi er foran 2-0. Desuden er vi som et drengehold, der spiller mod mænd, for Bramming moste os på nærkampe, styrke og beslutninger, så det er helt fair, at de får et point med fra kampen, siger Klaus Nielsen efter kampen, hvor Ribe BK blev ramt af skader til yderligere to profiler på holdet.

I Bramming var det holdets første kamp i sæsonen, og blandt andet af den grund var træner Lasse Johansen godt tilfreds med et point trods det spilmæssige overtag.

-Når vi scorer i det 90. minut, kan man kun være tilfreds med et point. Men vi var det bedste hold i dag, er mere på bolden og skaber mere, men vi skal arbejde på at være bedre til at omsætte vores chancer. Ribe er et godt hold og er oprykningskandidat, så cadeau til dem for kampen, lyder det fra Lasse Johansen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce