Annonce
Ugeavisen Ribe

Ribe bliver startby for stort cykelløb

I 2016 susede cykelrytterne, der deltog i PostNord Danmark Rundt gennem Ribe, men når 2. etape i 2020-løbet afvikles vil det nok foregå i lidt langsommere tempo, idet Ribe er startby for etapen. Arkivfoto: Ole Maass
Én af tre etaper af PostNord Danmark Rundt, som i 2020 køres i Syd- og Sønderjylland, begynder i Ribe.
Annonce

Ribe: I 2020 kommer en række af landets bedste cykelryttere og de bedste cykelhold i verden på ny til Ribe. Det sker, når 2. etape af PostNord Danmark Rundt begynder i landets ældste by onsdag den 12. august.

- Vi elsker Ribe, og det er et rigtig godt sted at starte et cykelløb, fordi byen rummer så meget god historie, forklarer Jesper Worre, der er løbsdirektør for PostNord Danmark Rundt.

Fra Ribe kører cykelrytterne syd på via Roager, Frifelt og Skærbæk, inden turen i åbent landskab går ned langs digerne til Højer. Derfra cykles der igennem Møgeltønder, Tønder, inden der er mål for etapen ved Dybbøl Mølle.

Ud over denne etape er foregår både 1. og 3. etape også i det syd- og sønderjyske område. 1. etape har mål i Esbjerg, mens 3. etape starter i Flensborg og slutter i Vejle. På den måde er man med til at markere 100-års jubilæet for Genforeningen i 1920.

- Vi vil gerne præsentere noget af det bedste, Danmark har at byde på. Desuden vil vi gerne fortælle historier i forbindelse med vores cykelløb, og i 2020 vil vi kunne fortælle om den lykkelige genforening, siger Jesper Worre, der i flere år har haft planer om at skulle køre i det gamle tyskbesatte område af Danmark i forbindelse med genforeningsjubilæet.

Med starten i Ribe bliver det tredje gang, at løbet kommer forbi Ribe. I 2013 var der også etapestart i Domkirkebyen, mens der i 2016 blev kørt gennem Ribe og over Kammerslusen. I år startede linjeløbet ved DM i cykling tilmed også i Ribe.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce