Annonce
Ugeavisen Ribe

Ribe Boldklub er vært for fodboldskole i uge 27

Lederen af fodboldskolen, Gustav Purreskov, håber på mange deltagere til årets fodboldskole. Foto: Bo Maimburg
Ribe Boldklub inviterer børn i årgangene fra 2004-2012 til fodboldskole, hvor der venter deltagerne gode oplevelser.
Annonce

Ribe: Der er fodboldskole på Ribe Boldklubs baner i uge 27, og det er et arrangement, som klubben ser ekstra meget frem til i år.

Foråret har været præget af aflysninger, så klubben har brug for, at en af de mange traditioner lykkes og bliver en succes.

Det er Gustav Purreskov, der er fodboldskoleleder, og han ser frem til af stå i spidsen for den gode aktivitet.

- Jeg har været på fodboldskole som aktiv alle de år, jeg kunne, og da jeg blev for gammel til at deltage som spiller, fortsatte jeg som træner. Jeg har haft mange gode oplevelser med fodboldskolen gennem årene, og jeg håber derfor på, at vi får mange deltagere, som kan få lignende gode oplevelser, siger Gustav Purreskov.

- Der var 95 deltagere sidste år, og vi håber, at der kommer endnu flere i år. Vi har haft et trist forår, da vi først bøvlede med vand på banerne og dernæst nedlukning på grund af corona, og så har vi måttet aflyse Tulipanfesten, som også er en af de store begivenheder, vi er med i. Så jeg håber virkelig, at vi kan give mange børn og unge en god fodboldoplevelse i uge 27.

- Der er en masse gode traditioner forbundet med fodboldskolen, og vi slutter altid af med, at børnene spiller mod trænerne. Sådan en oplevelse, tror jeg, at alle husker tilbage på, siger fodboldskolelederen.

Der er altid et tema for fodboldskolen, og det er der også i år, men DBU har endnu ikke afsløret hvad det er.

Fodboldskole

Hvis man ønsker at deltage i DBU og Ribe Boldklubs fodboldskole, som afholdes i uge 27, kan man tilmelde sig på boldklubbens hjemmeside, og det koster 879 kroner.

Også i Bramming er der fodboldskole i uge 27 for både begyndere og erfarne spillere. Det foregår fra mandag 29. juni til og med fredag 3. juli fra klokken 9 til 15 for piger og drenge født i 2005-2013.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce