Annonce
Ugeavisen Ribe

Ribe Bryghus lægger hus til fyrig eftermiddagskoncert

Annonce

Ribe: Der er lagt op til en blanding af fransk musette, gypsy-jazz og folkemusik, når Jazzin' Ribe og Ribe Bryghus slår dørene op og inviterer til koncert søndag den 8. november kl. 13:00 i bryghusets lokaler.

Det er Kristian Rusbjerg Trio, der står for de musikalske løjer. Kristian Rusbjerg er opvokset med harmonikaen og har i flere end 30 år spillet, hvor han har optrådt i utallige forskellige musikalske sammenhæng, så han i dag er en af Danmarks mest succesfulde harmonikaspillere.

Steffan Søgaard Sørensen er trioens multiinstrumentalist med både kontrabas og violin. Han er opvokset med folkemusikken, uddannet på folkemusikkonservatoriet og har med mange af sine bands vundet adskillige Danish Music Award priser.

Mathias Søndergaard er autodidakt guitarist med musikalsk baggrund i den franske sigøjnertradition. Han har været en af de bærende ambassadører for musik af blandt andet Django Reinhardt i Danmark og bliver brugt i flere forskellige bands i netop denne genre.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce