Annonce
Ugeavisen Ribe

Ribe Byforum arbejder på ny og bedre belysning af Domkirken

Belysningen af Ribe Domkirke skal udskiftes, og Ribe Byforum ønsker at få lavet en endnu bedre løsning end den der er på i forvejen. Arkivfoto: Bo Maimburg
De lamper, der belyser Ribe Domkirke i jule- og vinter månederne er ved at være slidt op, og nu arbejder Ribe Byforum på en ny og bedre løsning.

Ribe: Igennem de sidste mange år har Ribe Domkirke været oplyst i de mørke måneder, nærmere præcist fra julemandens vækning til frem mod kyndelmisse den 2. februar.

Initiativtager til belysningen er oprindelig Ribe Handelsstandsforening i et tæt samarbejde med Ribe Domkirkes menighedsråd, og belysningen er oprindelig finansieret via et stort økonomisk bidrag fra AP Møller fonden. Men nu er selve belysningen ved at være nedslidt, og det betyder, at Ribe Byforum arbejder på at få det udskiftet.

Der er samtidig et klart ønske om at forbedre belysningen.

- Vi har søgt Esbjerg Kommune om at få et tilskud på 100.000 kroner til en forundersøgelse, så vi starter en proces og sikrer, at vi får den helt rigtige løsning. Vi har tilknyttet Jørgen Overbys Tegnestue, så vi sikrer, at vi finder den rigtige løsning. Det er en længere proces, for der er heller ikke nogen af parterne, der har penge til det, siger Ib Laursen, formand for Ribe Byforum.

- Der er sket rigtig meget med LED-lamper, siden det blev etableret, og teknikken er bare ved at være udtjent, forældet og nedslidt. Lyset står på nogle standere, og det er da vores klare ønske, at vi finder en løsning, der bliver endnu mindre synligt, og som generelt falder godt ind i miljøet. Det er netop årsagen til, at vi har tilknyttet Jørgen Overbys Tegnestue, fortsætter Ib Laursen.


er er sket rigtig meget med LED-lamper, siden det blev etableret, og teknikken er bare ved at være udtjent, forældet og nedslidt. Lyset står på nogle standere, og det er da vores klare ønske, at vi finder en løsning, der bliver endnu mindre synligt, og som generelt falder godt ind i miljøet.

Ib Laursen


Han slår også fast, at det ikke kommer til at ske lige med det samme, da finansieringen først skal på plads.

- Der er flere rigtig dygtige belysningsfirmaer, der kan skabe nogle gode løsninger, så jeg tror på, at vi kan finde frem til en endnu bedre løsning, siger Ib Laursen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce