Annonce
Ugeavisen Ribe

Ribe Domkirke byder på to oktoberkoncerter

Ribe Domkirkes flotte kirkerum fyldes med klassisk musik, når der i oktober afholdes to koncerter.
Annonce

Ribe: Ribe Musikforening og Ribe Domkirke byder på to koncerter i begyndelsen af oktober.

Den første koncert spilles i Ribe Domkirke søndag den 4. oktober kl. 15.00, hvor blæserkvintetten Opus Zoo spiller.

Kvintetten er ikke et ukendt navn i Ribe, idet de fem musikere stod for afslutningskoncerten ved kulturnatten i 2015. Koncerten skulle oprindeligt være spillet i foråret, men blev udsat på grund af covid-19. Billetterne koster 100 kr.

Næste koncert på programmet leveres fredag den 9. oktober kl. 19.30, hvor Herning Kirkes Drengekor og deres nye dirigent, Charlotte Rowan, besøger Ribe Domkirke.

Herning Kirkes Drengekor blev stiftet i 1949 og er dermed et af Danmarks ældste drenge- og mandskor. Koret har de sidste årtier været banebrydende for hele Danmarks korarbejde og er igangsættere for adskillige sangcentre og sanginitiativer med stor gennemslagskraft.

Billetterne til koncerten med Herning Kirkes Drengekor koster 50 kr.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Ribe

Løver efterlyses i Ribe

Annonce