Annonce
Ugeavisen Ribe

Ribe Domkirke får ny domkantor

Morten Bunk er ansat som ny domkantor ved Ribe Domkirke. Pressefoto
Morten Bunk er ansat som ny domkantor og organist ved Ribe Domkirke og Seem Kirke.
Annonce

Ribe: Fra den 1. juli får de to sogne, Ribe Domsogn og Seem sogn, en ny kantor og organist. Det er Morten Bunk, der overtager stillingen, og han har lige afsluttet sin uddannelse i kirkemusik med orgel og korledelse på det Jyske Musikkonservatorium.

Han tiltræder stillingen, som omfatter orgelspil ved Seem kirke og en vikarfunktion for domorganisten ved Ribe Domkirke, ledelsen af børne- og pigekoret ved Ribe Domkirke samt ledelse af Ribe Kammerkor.

- Med ansættelsen af Morten Bunk har vi en sikker fornemmelse for, at det vigtige arbejde med orgelspil og korledelse af børn og voksne er i professionelle og sikre hænder. Vi ser frem til samarbejdet, siger Tage Rosenstand på vegne af menighedsrådene ved Seem Kirke og Ribe Domkirke.

Morten Bunk har de seneste 10 år arbejdet med mange forskellige kor, og han har gennem studietiden videreuddannet sig i korledelse på Voces Academy i Gentofte.

Morten har siden sin optagelse i Herning Kirkes Drengekor i 2003 modtaget sangundervisning og vundet flere priser, blandt andet i konkurrencen ”Unge sangere”, hvor han modtog Den Jyske Operas pris samt Den Fynske Operas Pris.

Som dirigent har Morten Bunk deltaget i adskillige mesterkurser i London, Cambridge og Wien

- Jeg ser meget frem til at arbejde med såvel børnekoret, pigekoret og Ribe kammerkor. Jeg ser stillingen som en unik mulighed for at gøre en forskel i dansk musik- og kulturliv og glæder mig til samarbejdet, siger Morten Bunk.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce