Annonce
Ugeavisen Ribe

Ribe-Esbjerg fightede sig til uafgjort

Glæden var stor, da Ribe-Esbjerg havde sikret det ene point mod Nordsjælland. Foto: René Aunsbjerg Fogh

En scoring fem sekunder før tid sikrede Ribe-Esbjerg 24-24 mod Nordsjælland.

Annonce

Håndboldligaen: Ribe-Esbjerg - Nordsjælland 24-24 (11-15)

Mål REHH: Simen Schønningsen 6, Lukas Karlsson 4, Gunnar Stein Jónsson 4, Kasper Kvist 4, Magnus Søndenå 2, Miha Zvizej 2, Runar Karason 1, Jonas Tidemand 1.Topscorere, Nordsjælland: Kasper Kisum 8.

Ribe-Esbjerg præstederede blot at have seks målmandsredninger i lørdagens kamp, men alligevel fik holdet et enkelt point mod Nordsjælland. En scoring fra Gunnae Stein Jónsson fem sekunder før tid sikrede nemlig slutresultatet på 24-24.

Forinden var der gået en første halvleg, hvor Nordsjælland flere gange scorede på kontraer, mens først Søren Rasmussen og siden Søren Haagen ikke formåede at redde en eneste bold i de første 30 minutter.

- Det har jeg aldrig oplevet før. Sune Agerschou fortæller, at han kun kan huske, at det er sket én gang, og det var da han selv stod i mål, fortæller træner Lars Walther med et grin.

Ribe-Esbjerg kunne ikke formå at lirke Nordsjællands forsvar op, men alligevel fik man da scoret, men målene kom ikke særlig nemt. Efter 18 minutter kom hjemmeholdet dog op på 7-9, men tre hurtige mål til gæsterne gav igen et fem måls forspring. Ribe-Esbjerg svarede dog igen med tre mål i træk, men de positive tendenser blev smadret til sidst i halvleg, hvor Nordsjælland atter øgede til halvlegsstillingen 11-15.

I anden halvleg fik Ribe-Esbjerg dæmmet bedre op for Nordsjællands angrebsspil og ødelagt flowet. Her gjorde Rasmus Boysen en formidabel indsats, men Simen Schønningsen tog ansvar i den anden ende af banen. Der var masser af tænding i kampen, og det forplantede sig til tilskuerrækkerne, hvor publikum omsider fik levet sig mere ind i kampen. Det er dog ærgerligt at overvære, at omkring 30 nordsjællandske fans så nemt som ingenting kunne overdøve de knap 700 tilskuere, der holdt med hjemmeholdet.

Midtvejs i anden halvleg kom Ribe-Esbjerg for alvor tæt på gæsterne. Efter 48 minutter stod det 19-21, og Nordsjælland holdt fast i føringen frem til et par minutter før tid, hvor det blev 23-23. Til sidst havde Nordsjælland mulighed for at øge til 25-23, men holdet brugte for mange afleveringer, og efter en timeout fra Ribe-Esbjerg kunne holdets islandske playmaker altså sikre et tiltrængt point til Ribe-Esbjerg.

Glæden var stor, da Ribe-Esbjerg havde sikret det ene point mod Nordsjælland. Foto: René Aunsbjerg Fogh
Annonce

Ingen køn kamp

Derfor blev der nærmest jublet blandt Ribe-Esbjergs spillere, som det var blevet til en sejr. Og i Lars Walthers øjne kan man godt være glade for et ene point.

- Det var ikke ufortjent, at det blev uafgjort, og hvis kampen havde været to minutter længere, så tror jeg, at vi havde vundet. Men hvis vi havde tabt havde det været endnu et mentalt hak i nødderne, og vi var rykket tilbage til et sted, vi tidligere havde været. Det var ikke særlig kønt, men vi står solidt i forsvaret, siger han.

Næste kamp er mod TMS Ringsted, der spilles fredag aften i Centex IT Arena i Ribe. Her skal Ribe-Esbjerg bruge den positive energi fra Nordsjælland kampen til at få flere point.

- Vi vil rigtig gerne vinde mod TMS Ringsted, og her kan vi bruge Nordsjællandkampen på det humørmæssige plan. Der har også været god energi til træning den seneste uge. Jan Paulsen har givet det hele et frisk pust, og vi skal lukrere på hans energi, da han ikke har været en del af vores dårlige periode, siger Lars Walther.

Søren Haagen stod en flot kamp, selv om det blot blev til seks redninger i kampen. Foto: René Aunsbjerg Fogh
Forsvaret med blandt andre Rasmus Boysen og Jonas Tidemand stod solidt. Foto: René Aunsbjerg Fogh
Magnus Søndenå i flyvende stil ind mod mål. Foto: René Aunsbjerg Fogh
Gunnar Stein Jónsson scorede målet, der sikrede Ribe-Esbjerg point mod Nordsjælland. Foto: René Aunsbjerg Fogh
Jan Paulsen og Lars Walther på bænken. Foto: René Aunsbjerg Fogh
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce