Annonce
Ugeavisen Ribe

Ribe får en forårsklassiker på to hjul

Deltagerne i Per Hansens nye cykelløb skal starte på Domkirkepladsens - måske - glatte brosten, når Ribe-Tønder-Ribe køres den 26. april. Foto: René Aunsbjerg Fogh
Ribe-Tønder-Ribe er et nyt motionscykelløb, hvor deltagerne selv skal finde vej. Løbet er allerede udsolgt i år.
Annonce

Ribe: 205 cykelryttere skal søndag den 26. april cykle på egen hånd fra Ribe ned over grænsen over Tønder og tilbage til Ribe i et nyt løb, som arrangør Per Hansen gerne vil kalde for en ny forårsklassiker a la de velkendte Paris-Roubaix og Flandern Rundt.

- Cykelrytterne vil blive udfordret ved, at de både skal køre på brosten og på smadrede veje, forklarer Per Hansen, der kommer fra Vejle og i efteråret med succes arrangerede det såkaldte VM i jernbanecykling, et almindeligt cykelløb på nedlagte jernbanestrækninger.

- Ideen med både VM i jernbanecykling og løbet Ribe-Tønder-Ribe er, at deltagerne selv skal finde vej, selv sørge for forplejning og selv kunne reparere defekter på cyklen. Det handler om at genopdage det smukke ved den fysiske udfordring og udmattelsen og glæden ved at gennemføre og besejre en fysisk og mental cykeludfordring, siger Per Hansen, der tilføjer, at alle dog får en gps-fil med ruten.

Lokalt samarbejde

Per Hansen har indgået en aftale mod Porsborgs Gastrobar, hvor alle deltagerne får en signaturret for løbet og området, når de er kommet i mål - en gang kalveragout.

Derudover har han aftaler med forskellige overnatningssteder i Ribe.

205 cykelryttere deltager, heraf kommer 40 fra Sjælland samt fem fra Norge. Løbet køres uden tidstagning.

Annonce

Minder om Paris-Roubaix

Løbet begynder på Domkirkepladsens brosten, hvorefter rytterne via kontrolposter skal syd på langs vestkysten, inden de krydser grænsen syd for Højer og kører tilbage til Danmark ved Rudbøl. På vej nordpå går ruten gennem Tønder, Løgumkloster, Gånsager og Lundsmark. Og Per Hansen kan se mange ligheder med den rute og ruterne for de velkendte forårsklassiskere.

- Jeg har selv kørt Paris-Roubaix som motionist, og vinden, de smukke landskaber og de smadrede veje, som er i det løb, kan også fås her. Desuden vil jeg også gerne vise folk et nyt hjørne af Danmark, siger Per Hansen, der oplevede, at Ribe-Tønder-Ribe løbet blev udsolgt på få uger.

Dog regner han allerede med, at der vil komme en gentagelse af løbet i 2021.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce