Annonce
Ugeavisen Ribe

Ribe får masser af reklame i spansk tv og andre medier

Der er store forventninger til de udsendelser, som det spanske tv-hold har lavet, og VisitRibe håber, at det giver Ribe god reklame. Privatfoto
Selv om verden har været lukket ned, har Ribe haft besøg af mange danske og udenlandske journalister, og de giver Ribe rigtig god reklame.
Annonce

Ribe: Ribe har stor glæde af at have besøg af journalister fra det meste af verden, for det giver en rigtig god reklame for byen.

Den megen omtale medvirker til at tiltrække turister til byen, og selv om verden har været anderledes i år, har der været en del besøg.

Det er VisitRibe, der står for kontakten til journalisterne, og de sikrer sammen med byens overnatningssteder, restauranter og attraktioner, at journalisterne altid får en god oplevelse, når de er på besøg her i Ribe.

- Da Danmark lukkede ned i foråret, blev alle de aftaler, vi havde med journalister og medier, aflyst. Men det var som om, at det virkelig tog fart, da Danmark genåbnede, og der har været masser af journalister fra tv-stationer, aviser, magasiner og andre medier hen over sommeren og i efteråret, siger Kathrine Jung fra VisitRibe.

Annonce

Spansk tv på vaden

Journalister kan godt besøge Danmark, selv om grænserne er lukkede, når det foregår i erhvervsmæssigt øjemed. Kathrine Jung fortæller, at et af besøgende var fra spansk tv.

Det spanske tv-hold havde en hund med, som var omdrejningspunktet i den ene af udsendelserne. Privatfoto

- Vi har lige haft besøg, af et stort landsdækkende spansk tv-hold, og de var meget interesserede i at høre forslag til, hvad de skulle se og opleve. De lavede et indslag med Klaus Melbye og Vadehavscentret, og det var det, der blev omdrejningspunktet for deres besøg. De var ude at plukke østers, de var ude at se sæler, og så var de på en sort sol-tur. Der kommer indslag fra Ribe i to forskellige udsendelser med hver sin målgruppe, og jeg er sikker på, at det giver rigtig god reklame for Ribe, siger hun.

Annonce

Meget at tilbyde

Der har også været besøg af en journalist fra Frankrig, der havde fokus på fødevarer og Danmarks fokus på bæredygtighed, der har været en blogger fra Brasilien med rigtig mange følgere og så har Micki fra Den store bagedyst gæstet Ribe og lavet flere opslag på forskellige medier.

- Vi kan godt mærke, at der har været stor interesse fra journalister i at besøge Ribe. De kommer her for at opleve Danmarks ældste by, de er her for at se sort sol og østersture, og så tiltrækker det også journalister udefra, at Vadehavet er nationalpark, og at Vadehavet er på UNESCOs Verdensarvsliste. Vi har så meget at tilbyde inden for meget kort afstand, og det imponerer alle. Vi kan tilbyde Vadehav, strande, kultur, natur og en storby inden for en halv times kørsel, siger Kathrine Jung og fortsætter:

- Vi har et fantastisk godt samarbejde med VisitDenmark, som sender mange journalister her til Ribe, og vi har også et rigtig godt samarbejde med vores lokale aktører som altid sikrer at journalisterne får en god oplevelse her i Ribe, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce