Annonce
Ugeavisen Ribe

Ribe melder alt klar til sin første gadefest - med musik, mad og dans i gaderne

Det er ikke helt sommer endnu som her, men der skal nok blive gang i handels- og gadelivet i Ribe, når Ribe Handel inviterer til den første gadefest fredag den 29. april og lørdag den 30. april. Arkivfoto
For første gang inviterer Ribe Handel fredag den 29. og lørdag den 30. april til en stor gadefest i Ribe. Og det bliver med noget for hele familien og for alle smagsløgene.

RIBE: Streetfood, take-away og gourmethotdogs til ganen tilsat Elvis, jazz-musik og danseopvisning til ører og øjne.

Der bliver noget for enhver smag og sans, når handelslivet i Ribe fredag den 29. april og lørdag den 30. april for første gang ruller den røde løber ud til en decideret gadefest i Ribes indre by.

- Vi vil gerne vise de brede muligheder, der er for hele familien i handels- og bylivet i Ribe. Derfor satser vi på et varieret program med noget for alle - både i butikkerne og ude på gaderne, siger Marianne Gøgsig, der som ny City-koordinator i Ribe Handel siden den 1. februar står foran sit største arrangement hidtil i handelsforeningen.

Annonce

Mad, musik og dans

Under gadefesten vil der naturligvis være masser af tilbud inde i og uden for butikkerne. Men samtidig vil der vil også blive serveret en række godbidder til både mund, ører, næse og øjne.

Ud over at byens mange spisesteder vil holde åbent i løbet af gadefesten, vil der kunne købes streetfood flere steder i indre by.

Jønnes Megagrill disker på J. Lauritzens Plads fredag eftermiddag op med retter, som man kan tage med på farten eller med hjem som take-away. Og så serverer Porsborg deres velkendte gourmethotdogs på Domkirkepladsen både fredag og lørdag eftermiddag.

Det plejer at gå festligt til, når Sun Brothers folder sig ud. Og nu spiller de til gadefesten i Ribe. Arkivfoto: Annett Bruhn

Musikalsk er det Sun Brothers, der leverer varerne. Det gør de, når de både fredag og lørdag optræder med en god blanding af Elvis og jazz-musik.

Endelig sørger "Kom og Dans" for, at der kommer gang i dansegulvet, når de fredag eftermiddag kl. 14.30 og 16.30 og lørdag formiddag kl. 11.00 stiller op til danseopvisning foran Toldboden.

- Der skulle jo have været en gadefest i Ribe allerede for to år siden i 2020. Men på grund af coronaen har vi måttet vente i to år på muligheden. Så nu skal det da fejres ordentligt, slutter Marianne Gøgsig.

Annonce
Ugeavisen Ribe

Et langt arbejdsliv slutter: Nu skal domprovsten genopdage sig selv

Annonce
Ugeavisen Ribe

Intet mindre end et scoop: Langgaards flygel fra 1890 er kommet hjem

Annonce
Ugeavisen Ribe

Ribe er et knudepunkt for erhvervsbiler: Alle byens bilhandlere deltager i stor erhvervsbil-dag

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Ribe

Efter fire års pause: Vadehavsdagen vender tilbage til Darum

Ugeavisen Ribe

Lokale ildsjæle står sammen om deres forening og fest

Ugeavisen Ribe

For 52 år siden blev de smedet sammen: Nu bliver byfesten også til jubilæumsfest

Ugeavisen Bramming

Kommunen er snart klar med strategisk varmeplan

Ugeavisen Ribe

Øl, fest og hornmusik for fuld knald til tilbagevendt Tulipanfest: Nu lurer ny rekord i luften

Ugeavisen Ribe

Kong Christian til hest lavet af 30.000 servietter: Tulipankongerne fra lille landsbysamfund sejrede igen igen, som de har gjort stort set hvert år siden 1992

Ugeavisen Ribe

Se billedserien mit bier, dirnd'l und geilen lederhosen: Tyrolerne vendte tilbage til Danmarks største tyrolerfest

Ugeavisen Ribe

Vinbaren er klar til Tulipanfest: Italiensk stemning i baggården

Annonce