Annonce
Ugeavisen Ribe

Ribe Roklub  - et dejligt sted at være

Ribe Roklub har til huse for enden af Skibbroen. Både klubbens medlemmer og andre unge mennesker kan godt lide at opholde sig på området. Privatfoto.
Andre end klubbens medlemmer benytter området for enden af Skibbroen. Det kræver omtanke af brugerne, både med hensyn til sikkerheden og naturen
Annonce

Ribe: Ribe Roklub har til huse for enden af Skibbroen - et område klubbens medlemmer er rigtig glade for. I klubben er man lidt bekymrede i forhold til de unge, der bruger området som mødested for socialt samvær.

– Vores placering tiltrækker mange unge mennesker om sommeren. Det er nemt at komme til vandet, da vores flydebroer jo ligger så fint helt ned til vandet. Vi selv synes, vi har nogle fantastiske faciliteter og nyder at bruge vores fritid ved og på åen, og vi har gennem flere somre også oplevet, at flere af byens unge samles, lytter til musik, hygger med både lidt alkohol og spise, siger Liselotte Christensen fra roklubbens bestyrelse.

- Vi har selvfølgelig lidt bekymringer omkring alkohol og badning og frygter vel nok alle den dag, én af os skal hive et ungt menneske op, som af kådhed har forvildet sig i vandet og ikke har været vidende om de bundforhold, der er i Skibbroen.

- Derfor har vi et kærligt opråb til forældre og de unge mennesker. De skal vide, at vandet er lavt, faktisk meget lavt. Og de skal sikre sig, at når de bader, at der er een, som kan alarmere, hvis ulykken skulle ske. Det er altid en god idé at aftale, at én eller to bliver på land og har overblikket.

- Vi vil egentlig gerne fortsat være med til, at byens unge samles hos os. Vi har nu fået stilles skraldespand op på forpladsen og appellerer til, at de unge mennesker hjælper os med at holde rent – og i øvrigt hopper af vores flydebroer og forplads, når vores mange medlemmer kommer og skal bruge flyderbroerne til at komme i bådene og kajakkerne, siger Liselotte Christensen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce