Annonce
Ugeavisen Ribe

Ribe Sejlklub får fondsstøtte til flydebro

Ribe Sejlklub har modtaget støtte på en kvart million fra Realdania til projekt med ny flydebro ved Kammerslusen langs Ribe Å. Illustration: Arkitektladen A/S
Realdania har som del af deres ildsjælekampagne "Underværker" valgt at støtte Ribe Sejlklub støttes med 250.000 kr. til etablering af flydebro i lærketræ og et fælleshus ved Kammerslusen.
Annonce

Ribe: Det er efterhånden mere end seks år siden, at Ribe Sejlklub første gang lancerede tanker og planer om at få nye bådebroer ved Kammerslusen. For et års tid siden kom der efter noget stilstand atter gang i projektet, og nu har sejlklubben fået en flot blåstempling fra Realdania. Fonden har nemlig som en del af fondens ildsjælekampagne, Underværker, valgt at støtte Ribe Sejlkluds projekt som ét af 19 projekter i hele landet

Fælles for alle 19 udvalgte valgte projekter er, at ildsjælene bygger, istandsætter og ombygger bygninger og byrum som springbræt til øget lokalt fællesskab, nye aktiviteter og bæredygtige løsninger. Hos Realdania er man glad for at være med til at støtte de ildsjæle, der sprudler med projektidéer.

- I Realdania er vi glade for endnu en gang at kunne bakke op om den frivillige indsats. Hvor andre ser problemer, ser ildsjælene muligheder. De er frontløberne, de gør noget ved sagen og har modet til at gå nye veje, siger programchef i Realdania, Astrid Bruus Thomsen.

To andre donationer

Ribe Sejlklub modtog i december 2018 250.000 kroner fra SE's Vækstpulje, ligesom man har fået 100.000 kroner fra Esbjerg Kommunes Byggefond til selvsamme projekt. Det betyder, at Ribe Sejlklub mangler endnu 600.000 kroner ud af et samlet beløb på de 2,8 millioner kroner.

Flydebroen bliver 540 meter lang, 2,5 meter bred og med overflade af lærketræ. Den skal bruges af rutebåd, Nationalparkens skib, Ribe Roklub, gæster samt Ribe Sejlklub. Broen vil blive udstyret med i alt 15 elstandere med lys og vandudtag.

Annonce

Projekt delt i to

Pengene skal bidrage til Ribe Sejlklubs projekt om at etablere en flydebro i lærketræ samt et fælleshus ved Kammerslusen. Stedet skal formidle fuglelivet, den historiske sejlads i Ribe, stormfloder og de begyndende klimaforandringers betydning for området. Formand for Ribe Sejlklub, Bent Christensen, er meget glad for, at det lykkedes at komme igennem nåleøjet hos Realdania, men forklarer, at man har været nødt til at dele projektet i to.

- Det var en rigtig dejlig besked at få. Pengene betyder, at vi nu er kommet tættere på at realisere projektet, men fælleshusprojektet har vi været nødt til udskyde et år eller to, til efter flydebroen er færdig, siger Bent Christensen, der tilføjer, at det har vist sig vanskeligere at indsamle midler end forventet.

Håbet er, at etableringen af flydebroen kan påbegyndes i efteråret 2020.

Ribe Sejlklub har modtaget støtte på en kvart million fra Realdania til projekt med ny flydebro ved Kammerslusen langs Ribe Å. Illustration: Arkitektladen A/S
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce