Annonce
Ugeavisen Ribe

- Ribelund er et skønt område at bo i

Lærke Rasmussen og Preben Madsen sætter begge stor pris på at bo på Kastanie Alle 18. Foto: René Aunsbjerg Fogh
Annonce

Ribelund: Det er langt fra kun udviklingshæmmede borgere, der har deres hjemmeadresse på enten Bøge Allé eller Kastanie Alle i Ribe. Det har omkring 50 andre også, der alle bor i ejendommen Kastanie Alle 18. To af dem er 20-årige Lærke Rasmussen og 34-årige Preben Madsen, som begge er på nippet til at begynde en videregående uddannelse.

- Da jeg skulle finde et nyt sted at bo, efter min kæreste slog op med mig, så var det her både ledigt og billigt. Når det kun er mig, så er det fint at bo her, og det er også rigtig fint at bo i området. Man ser ikke meget til naboerne, og de udviklingshæmmede er kun rigtig rare. De hilser og vinker, når vi mødes uden for, siger Lærke Rasmussen, der har boet på sit 40 kvadratmeter store værelse siden februar.

Preben Madsen fremhæver også området, når han skal fortælle om, hvad han synes om at bo på Kastanie Alle 18. Han har boet der i cirka tre år, efter hans tidligere bolig skulle renoveres, og siden er han blevet i ejendommen.

- Der er et skønt naturområde lige udenfor døren, der er dyr og der er masser af frugt på træerne, som man kan spise sig mæt i. Jeg synes også, der er en del socialt liv her i bygningen, for vi er en flok på 4-5 stykker, der hygger os sammen ind imellem. Det med at bo ved siden af udviklingshæmmede er overhovedet heller ikke noget problem, derimod er det godt at få et perspektiv og se, hvordan de har det, siger han.

Fakta

Tidligere har Kastanie Alle 18 fungeret som ungdomsboliger i Ribe Boligforening, men nu er det KK Boliginvest, der ejer bygningen. Der er 54 mindre værelser/lejligheder på mellem 30 og 50 kvadratmeter.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce