Annonce
Ugeavisen Ribe

Ribemæglerne støtter legeparken

Sebastian Rosendahl, Thomas Gerken og Tenna Jørgensen fra Ribemæglerne støtter Ribe Historie- og Aktivitetspark med 20.000 kroner, og de ser frem til at se realiseringen af projektet. Foto: Bo Maimburg
Ribemæglerne støtter Ribe Historie- og Aktivitetspark med et sponsorat på 20.000 kroner.

Ribe: For knap et år siden startede Thomas Gerken den nye lokale ejendomsmæglervirksomhed, Ribemæglerne. Virksomheden har på rekordtid udviklet sig til en markant lokal spiller på ejendomsmarkedet i Ribe og omegn.

Med mange solgte boliger og et godt tag i Ribe, vil han nu gerne sige tak for støtten fra de mange kunder, der har valgt ham som mægler, og det sker ved at give et stort bidrag til Ribe Historie- og Aktivitetspark.

- Jeg vil gerne sige tak for den enorme opbakning, jeg har fået fra de lokale husejere. Jeg giver derfor 10.000 kroner – nej ved du hvad jeg dobler op – jeg giver 20.000 kroner til det gode initiativ. For jeg er simpelthen så glad for den støtte, jeg har modtaget i det år, jeg har haft virksomhed i Ribe, siger en tydelig begejstret Thomas Gerken.

- Jeg er helt vild med de planer, man har for at lave en legepark med et historisk snit her i Ribe. Jeg vil glæde mig til at besøge den sammen med min søn, men jeg glæder mig også over, at vi får et nyt godt tilbud til de mange turister, der besøger Ribe. Og så betyder det naturligvis også meget, at parken også styrker bosætningen i Ribe, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce