Annonce
Ugeavisen Ribe

Ribepiger fik point i bundgyser

Henrik Iversen måtte nøjes med det ene point til sit hold i bundopgøret mod Haarby. Arkivfoto
Annonce

Håndbold, 3. division: Ribe HK - Haarby BK 19-19 (9-9)

Topscorer RHK: Stine Knudsen 6 mål

Det blev ikke til den sejr, som Ribe HK havde håbet på i bundgyseren mod Haarby HK i 3. division. Kampen forløb helt tæt, og to minutter før tid førte de fynske gæster med to mål, men en scoring af Ribeholdet 15 sekunder før tid gjorde, at holdene fik et point hver. At det ikke blev til mere, ærgrede dog Ribetræner Henrik Iversen.

- Vi rammer ikke vores niveau i angrebsspillet. Vi er et bedre hold end Haarby, så vi skulle gerne have haft to point. Jeg tror, vi brænder fem til seks 100 procent chancer, men det er dog rart at se, at vi kan få point, selv om vi spiller en dårlig kamp, siger Henrik Iversen, som i kampen også havde fokus på at spille en ny spiller ind på holdet.

- Stine Knudsen bliver en vigtig spiller for os. Hun har tidligere spillet fløj i Håndboldligaen for København Håndbold, så planen er, at vi skal bygge holdet op omkring hende, siger Henrik Iversen.

Det ene point betyder, at Ribe HK lægger en smule afstand til nedrykningspladserne, således der nu er tre point ned til nummer 13, TPI Odense, som faktisk venter i den kommende udekamp.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce