Annonce
Ugeavisen Ribe

Ribes bilforhandlere finder nye måder at sælge biler på

Bilsælger Anders Holberg fra Toyota er ved at sælge en bil over Facetime. Privatfoto
Der er fuld gang i den hos de forskellige bilforhandlere i Ribe, hvor salget især foregår online og kundeservicen får et ekstra lille hak opad.
Annonce

Biler: Januar plejer at være bilsælgernes højtid med nytårskure og gode tilbud. Men bilforhandlerne i Ribe er som så mange andre forretninger lukket ned.  Det betyder dog ikke, at sælgerne sidder med hænderne i skødet og venter på, at Danmark åbner op igen.

Derimod finder de alternative metoder at sælge biler på. Det fortæller seks forskellige bilforhandlere i Ribe i en rundspørge til UGE-Avisen Ribe.

Omstillingen er blandt andet sket hos Volkswagen Skoda Ribe, hvor man trods omstændighederne har haft en ok januar.

- Der er fornuftigt gang i salget, for vores kunder er gode til at henvende sig online og via telefon. Men faktisk kan vi se, at mange kunder bestiller bilen online uden at snakke med os først, fordi de måske er klar over, hvilken bil de vil have og har været inde i butikken tidligere for at se på den. Vi mangler dog de spontane kunder, der kommer ind fra gaden, siger Jesper Nygaard fra Volkswagen Skoda Ribe, som holder fuld bemanding i forretningen.

En tendens, der er slået igennem er, at bilerne nu sælges via online fremvisninger og over telefonen.

- Vi giver online fremvisning af bilerne fra forretningen, og så tilbyder vi prøvekørsler hjemme hos kunden, hvor vi kommer ud med bilen til dem. På den måde, kan vi godt sælge biler, men der er en stor forskel på det og at have normalt åbent. Mange kunder tror jo, at alle forretninger er lukket, så der er en mindre søgning på eksempelvis ny bil, men mulighederne for at købe ny bil er der altså stadig, siger Kurt Cramer, ejer af Auto-Cramer.

Annonce

Flere er sendt hjem

Alle bilforhandlere oplever en nedgang i antallet af solgte biler, og hos CB Auto har det medført at færre er på arbejde.

Travlt på værkstederne

Hos alle bilforhandlere lyder meldingen desuden, at der fortsat er rimelig godt gang i den på værkstederne.

- Der er fin aktivitet på værksted. Dem, der bruger deres bil hver dag, skal jo stadig serviceres, så vi er tæt på en normal januar, siger Anders Brandt fra CB Auto, mens de andre bilforhandlere oplever samme billede.

- Vi har i alt sendt 16 ansatte hjem på lønkompensation, heraf halvdelen af salgsafdelingen. Det gør ondt på os, at vi er nedlukket, men vi prøver forskellige proaktive tiltag for at gøre opmærksom på, at vi er her, siger Anders Brandt, medejer af CB Auto.

Også hos Toyota Louis Lund er der blevet sendt en del medarbejdere hjem. I alt er 39 medarbejdere sendt hjem ud af de 105 ansatte, der er i de fire afdelinger. Og det giver travlhed hos dem, der er tilbage.

Hos Volkswagen Skoda Ribe oplever Jesper Nygaard, at mange kunder bestiller deres nye bil online i en tid, hvor de ikke kan komme i forretningen. Også andre bilforhandlere får solgt lidt biler trods nedlukningen. Privatfoto

- Jeg kan tydelig mærke, at mængden af opkald og mails er støt stigende i de sidste uger, for det virker som om, at jo længere tid folk er hjemme jo mere aktive bliver de. Det er helt tydeligt, at folk har masser af tid, for de roder og undersøger på nettet, og kunderne ved godt, hvad de vil have, når de kontakter os, siger Louis Lund, der ærgrer sig over at gå glip af det salgsboom, man normalt oplever i januar.

Annonce

Det er ikke nemt

Hos Leif Jørgensen Automobiler, der sælger Nissan og Mitsubishi, er indehaveren ikke begejstret for nedlukningen, og Leif Jørgensen undrer sig over, at bilhandlerne ikke må lukke lidt kunder ind i de store bilhaller.

- Det er næsten umulig at sælge biler med de tilstande, vi skal agere i. Vi skal give alle kunder 14 dages fuld returret, når vi sælger en bil på dørsalg, og det er jo en speciel situation. Det undrer mig, at vi ikke kan få lov til at lukke kunder ind i vores bilhaller, for vi har jo rigtig god plads., siger Leif Jørgensen, som derfor også har sendt nogle folk hjem, da man ikke sælger så mange biler i øjeblikket.

- Vi skal nok klare den, for vi har rimelig travlt på værkstedet. Vi holder også åbent på telefon og på mail og vi chatter med folk, og vi sælger da også lidt biler, siger Leif Jørgensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce