Annonce
Ugeavisen Ribe

Ribes erfarne brandmand: - Når jeg har fri, er jeg jo bare Kjeld!

Kjeld Tauman sætter pris på at bruge sine hænder til at bygge, når han har fri og ikke er i brandmandsuniform. Foto: Bo Maimburg
Kjeld Tauman har haft en finger med i alt, hvad der har med brand og redning at gøre i Ribe og omegn, og han elsker stadig den by, hvor han er født og har boet i hele sit liv.

Ribe: Kjeld Tauman har om få uger et noget usædvanligt jubilæum som brandmand. Han har været ansat i 40 år, men trods de mange år nyder han stadig jobbet, selvom han selv føler, at det er et job, han aldrig helt har fri fra.

Han påpeger, at han sætter pris på det, når han endelig har fri.

- Det er klart, at jeg er en helt anden, når jeg har fri. For så har jeg jo ikke en uniform på, og så er jeg jo bare Kjeld. Og selvom jeg jo egentlig føler, at jeg altid er på vagt eller på job, så sker der jo noget med min person, når jeg ikke har uniform på, siger Kjeld Tauman.

Annonce

Det er klart, at jeg er en helt anden, når jeg har fri. For så har jeg jo ikke en uniform på, og så er jeg jo bare Kjeld. Og selvom jeg jo egentlig føler, at jeg altid er på vagt eller på job, så sker der jo noget med min person når man ikke har uniform på

Kjeld Tauman

Når han har uniform på er han meget bevidst om, at han jo repræsenterer en myndighed, og at der med uniform på er noget, man bare ikke gør.

- Der er i dag kommet nogle tydeligere grænser for, hvad man gør, når man har uniformen på sammenlignet med, da jeg startede. Da jeg startede kunne vi godt gå på værtshus i uniform, men det gør vi aldrig mere.

- Men jeg føler egentlig, at jeg alligevel har en vis frihed. Jeg kan cykle og gå i motionscenteret. Men jeg rører aldrig en øl.

Kjeld Tauman er glad for, at man har bevaret den gode ånd hos brandvæsenet i Ribe. Foto: Bo Maimburg

- Jeg har et større behov for at slappe af, når jeg har fri end tidligere, og jeg tror, at det skyldes, at jeg jo nærmest aldrig har helt fri. Når jeg har fri kan jeg være helt privat - ja indtil der kommer en alarm.

- Jeg er blevet mere bevidst om vigtigheden af at slappe af, og jeg kan finde på at sidde og se noget så ligegyldigt som Barnaby bare for at slappe af.

Murer i ferien

Kjeld er oprindelig uddannet murer hos murer Jepsen, og han nyder stadig at udføre det gode håndværk.

- Jeg har været med til at mure alteret i Ribe Domkirke, og jeg har også være med til at fuge kirken, ligesom vi havde mange andre gode opgaver i Ribe. Det er jeg naturligvis glad for og stolt af, for jeg elsker stadig mit gamle fag. Jeg slapper af, når jeg har murerskeen i hånden, og det er en tilfredsstillelse for mig at være aktiv på den måde.

- Jeg tror, at jeg får stress, hvis jeg bare skal sidde og kigge ud ad vinduet, når jeg har ferie.

Det kan man også se i hjemmet på Valdemar Sejrs Alle, for han er hele tiden i gang med det ene eller det andet projekt.

Kjeld Tauman

Kjeld er 62 år gammel, gift og har tre børn og otte børnebørn. Han er født og opvokset i Ribe. Han er uddannet murer, og han arbejdede som murer i 17 år, og det har fortrinsvis været i Ribe. Han har siden taget alle branduddannelserne.

- Det seneste projekt, jeg har udført er, at jeg har lavet et lille tårn på vores bolig, og det var simpelthen fordi, jeg gerne ville prøve at mure rundt, for det har jeg aldrig prøvet før. Jeg skal næste år i gang med at lave et svømmebassin til mine børnebørn, og det bliver rigtig godt, for jeg ved ikke noget bedre end at gøre noget for dem.

Annonce

Forkæler børnebørnene

Nummer otte barnebarn er på vej, og det er for Kjeld en stor glæde at være sammen med dem.

- Det er en meget stor glæde for mig at være sammen med mine børnebørn. Jeg tager selv afsted med dem på ture til blandt legeland i Varde eller til et vandland. Det eneste krav, jeg stiller til børnene er, at de skal være ble-fri, for jeg kan altså bare ikke finde ud af at skifte dem. Børnene er jo helt fantastiske at være sammen med, og de er meget lettere at have med at gøre, når forældrene ikke er i nærheden. De oplevelser, jeg får sammen med dem, er bare noget helt særligt.

Annonce

Hjælper kriseramte

Det sidste nye ben i Kjeld Taumans vifte af opgaver hos Sydvestjysk Brandvæsen er, at han er  begyndt på at hjælpe folk der er krise eller traumeramt.

- Nu har jeg lært alt det andet indenfor mit fag, og så synes jeg, at det var tiden at prøve dette felt. Det er rart at opleve, at man med små redskaber kan få folk til at komme bedre igennem en krise eller en traumatisk oplevelse. Det giver en eget stor tilfredsstillelse, og det giver mig en glæde, at jeg kan være med til at give folk en ro og et skub i den rigtige retning.

- Man kan godt være træt og brugt efter en session, men det bliver opvejet af den glæde og tilfredsstillelse, man får med hjem. Jeg er meget bevidst om, at jeg også skal passe på mig selv, men jeg har et godt netværk som træder til.

- Når vi tidligere havde nogle kritiske oplevelser i brandvæsenet, snakkede vi ikke om det, og den åbenhed, der er kommet, er med til at gøre arbejdet i vores branche bedre. Alle kan jo knække, og vi ved, at det, vi kan give folk, hjælper.

- Da jeg arbejdede ved hjælpemiddelcentralen, havde jeg det svært, når jeg skulle ud og gøre et hjem klar til en terminalpatient. Jeg havde det på samme måde svært, da jeg var murer og der stod en kiste i domkirken. Men det er bare noget andet at hjælpe dem på denne måde så jeg er kommet et andet sted hen.

Annonce

Elsker fællesskabet

Han er stadig begejstret over at have en central rolle på Ribe Brandstation.

- Der er sket rigtig meget omkring brandmændene og omkring Ribe Brandstation. Men vi har formået at bevare det gode sammenhold, og det er jo ret fantastisk. Der er en helt særlig ånd her i huset, og jeg elsker når vi alle går og gør klar til at give folk en oplevelse til Tulipanfesten, siger han.

Annonce

De korte svar

Giv mig tre ord der beskriver dig selv?

- Vedholdende, ærlig og humoristisk.

Hvad er din største last?

- At jeg hvert år skal til de tre musikfestivaler, Skive, Varde Open Air og Smukfest. Ja hvis man da kan kalde det en last.

Hvad kan du bedste lide ved at bo i Ribe?

- Nærheden i nærmiljøet.

Hvad vil du bruge pengene til hvis du vandt 10 millioner?

- Jeg ville berige min børnebørn og måske deres forældre.

Hvis vi to vi skal bruge resten af eftermiddag sammen hvad skal vi så lave?

- Vi skal en tur op i domkirken, og vi skal nyde den helt fantastiske tur og udsigt. Vi skal snakke om Ribe og byens særpræg, og så slutter vi med at spise en pizza hos Mamma Mia.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Ribe

Det har vi lært efter corona: Rikke har fået grønne fingre

Annonce
Annonce
Ugeavisen Ribe

Ribes tidligere borgmester fylder 80 år: Elsted blev borgmester og kom tæt Schlüter

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Ribe

Grafiker og designer støtter Ribe Historie & Aktivitetspark

Ugeavisen Ribe

KLUMME: Når man glemmer at glæde sig

Ugeavisen Ribe

Farlig passage af hovedvej får længe ønsket lyskryds til 8 mio. kroner

Ugeavisen Ribe

Lene er mere end Ribes kulturnat: Går 10.000 skridt dagligt og spiller renæssancemusik

Ugeavisen Ribe

Stand-up topnavne i Ribehallen

Ugeavisen Ribe

Ny radikal kandidat i Ribe: Bedre dagtilbud er mit overskyggende fokusområde

Ugeavisen Ribe

Søs Egelind besøgte Ribe i ny programrække

Ugeavisen Ribe

STOR GUIDE TIL RIBES KULTURNAT:  Skattejagt, streetfoodmarked, trækfærge, kunstworkshop og meget andet

Ugeavisen Ribe

Støtte til Ribe Aktivitets- og Historiepark: Elektrikere bidrager til legepladsprojekt

Ugeavisen Ribe

Podcast, dans og skrevne ord: Elever digtede videre på kendt forfatters novelle

Ugeavisen Ribe

Det har vi lært efter corona: Familien Skondin sætter pris på nærværet

Ugeavisen Ribe

Tæt på realisering af legepark i Ribe: Der er nu indsamlet 10 millioner kroner

Ugeavisen Bramming

Troværdighed er Olfert Krogs adelsmærke

Ugeavisen Ribe

Ingen opbakning til turistbureau: Ribe Handels formand skyder med skarpt mod kommunen

Ugeavisen Ribe

Line giver kunderne hos Ønskebørn i Ribe en stor aften

Ugeavisen Ribe

Byrådspolitikere efter forglemmelse: Esbjerg Kommunes forvaltning bør lære af deres fejl

Ugeavisen Ribe

Tysk krimi fra Ribe vises på tv

Ugeavisen Ribe

Topaktuelle Kandis atter klar til Ribes største julefrokost

Ugeavisen Ribe

Hans er en sand krejler: Købte engang en pølsevogn og et læs hvidkål på Den Blå Avis

Ugeavisen Ribe

Profil Optik tilbyder gratis sportsbriller til børn

Ugeavisen Ribe

Lagkageløb og snitteri i SFO'en: Pigespejdere i Ribe vil have fat i nye medlemmer

Annonce