Annonce
Ugeavisen Ribe

Ribes pengeinstitutter advarer kunderne

Lene Fisker
Lokale pengeinstitutter advarer mod fuskere, der ringer til især ældre kunder for at få adgang til deres konti.
Annonce

Ribe: Flere af de lokale pengeinstitutter har kunder, der har oplevet at blive ringet op af en person, der præsenterer sig som bankmedarbejder, og som forsøger at få adgang til deres konti.

Hos Andelskassen har man haft flere kunder, der har henvendt sig for at gøre dem opmærksom på problemet.

- Vi havde fire kunder i sidste uge, der oplevede, at de om aftenen var blevet kontaktet af en person, der præsenterede sig som en af vores medarbejdere med navn, mens andre sagde, at de ringede fra Nets. De ville hjælpe dem med en bankforretning, og de skulle bare lige have deres nem-id eller deres personnummer. Det er primært vores kvindelige kunder, der bliver kontaktet, og det er primært mænd, der ringer op. Det er vigtigt, at vores kunder aldrig opgiver noget. Vi ringer aldrig om aftenen, og vi spørger jo aldrig om et nem-id eller personnummer, for vi har jo alle de oplysninger, vi skal bruge, siger souschef Lene Fisker fra Andelskassen.


Vi havde fire kunder i sidste uge, der oplevede at blive ringet op om aftenen af en person, der præsenterede sig som en af vores medarbejdere med navn, mens andre havde sagt, at de ringede fra Nets.

Lene Fisker


Lene Fisker har snakket med flere kollegaer i Ribe, blandt andet fra Danske Bank, der har oplevet det samme.

Også hos Frøs er man opmærksomme på problemet.

- Vi har modtaget henvendelser fra flere kunder i sidste uge, der fortalte, at der var folk, der ringede og opgav sig for at være medarbejder i Frøs. De er professionelle, og de har været inde og kigge på vores hjemmeside for at finde navnene på vores medarbejdere, så de ved, hvem der er rådgivere her hos os. Men vores opfordring lyder, at man aldrig må opgive noget over telefonen, og da slet ikke personnummer eller nem-id, siger filialdirektør, Emil W. Jørgensen fra Frøs.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce