Annonce
Ugeavisen Ribe

Ribes restauranter genåbner: Pinocchio klar med en helt ny restaurant

Kerem Das har haft travlt med at gennemrenovere Pinocchio inden genåbningen, og han ser frem til at vise restauranten frem til gæsterne. Arkivfoto

Ribe: Der er meget forskelligt, hvad restauratørerne har brugt tiden på gennem de seneste måneder. En af dem, der ikke har ligget på den lade side, er Kerem Das, der driver restaurationerne Pinocchio og Jacob A.

Han har gennemrenoveret lokalerne på Pinocchio, og han ser frem til at se restauranten fyldt op.

- Vi starter med at åbne Pinocchio, for vi har har gode muligheder for at give kunderne en god oplevelse både udendørs og indendørs. Vi har jo god plads til borde og stole lige udenfor restauranten, hvor der også er læ, og så har vi naturligvis også varmeapparater og tæpper til alle, siger Kerem Das.

Han vil vente lidt med at åbne Jacob A, for han vil gerne se, hvordan det går på Pinocchio inden.


Jeg tror, at folk er trætte af at gå hjemme, og jeg har savnet mine kunder, for det er jo kontakten til kunderne, jeg er bedst til. Så mon ikke det bliver et glædeligt gensyn, siger restauratøren.

Kerem Das


- Vi kan dermed komme stille og rolig i gang. Jeg ser naturligvis ekstra meget frem til,  at vi også må holde åben indenfor, da jeg jo har gennemrenoveret restauranten. Vi er i fuld gang med at fikse de sidste småting, og jeg glæder mig naturligvis til at vise kunderne resultatet.

- Jeg tror, at folk er trætte af at gå hjemme, og jeg har savnet mine kunder, for det er jo kontakten til kunderne, jeg er bedst til. Så mon ikke det bliver et glædeligt gensyn, siger restauratøren.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce